Berlingske Business

Huspriserne i hovedstaden tager fart

boliger
Foto:

Mens lejlighederne gennem længere tid har været på himmelflugt, så er huspriserne nu ved at tage samme optur, viser de seneste tal fra Realkreditrådet.

Husejerne i hovedstadsområdet er blevet 10 procent rigere på papiret på grund af de prisstigninger, der er sket over det seneste år. Dermed begynder hovedstadens huse at følge trop med lejlighederne, der i samme periode på landsplan er steget med 10,5 procent.

Det oplyser Realkreditrådet på baggrund af de registrerede handler til og med årets andet kvartal.

»På landsplan er huspriserne i gennemsnit 7,5 pct. højere end for et år siden, mens priserne på ejerlejligheder er gået op med 10,5 pct. Priserne på huse er steget mest i Region Hovedstaden, hvor priserne i gennemsnit er ca. 10 pct. højere end for et år siden. Stigningen har været lidt mindre i Region Sjælland og Region Midtjylland, hvor priserne er 8 pct. højere end sidste år, mens priserne på huse i Region Syddanmark og Region Nordjylland er henholdsvis 5 pct. og 4 pct. højere,« konstaterer Realkreditrådet.

Huspriserne fortsætter med de nye tal tendensen fra starten af året blandt andet understøttet af, at boligrenterne fortsat historisk set er på et lavt niveau og beskæftigelsen går frem, konstaterer Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Hun hæfter sig desuden ved, at prisstigningerne nu breder sig over det meste af landet.

»Vi har længe set prisstigninger i Hovedstadsområdet, men prisstigningerne har spredt sig til alle regioner i landet. Faktisk har 83 af landets kommuner oplevet højere handelspriser end i den tilsvarende periode året før,« skriver Ane Arnth Jensen i en kommentar til tallene.

Lejlighedskompleks på Teglholmen i Københavns Sydhavn.

I de kommuner, som normalt betragtes som en landkommune eller en yderkommune, er der tale om stigende huspriser på årsbasis i syv ud af ti kommuner.

Ses der helt snævert på udviklingen fra første til andet kvartal, konstaterer cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig, at huspriserne steg med 4,2 procent, ejerlejligheder med 5,3 procent og sommerhuse med 3,5 procent.

»Den betydelige fremgang på boligmarkedet i 2. kvartal er især en historie om, at det store rentefald i årets første måneder gav en stor vitaminindsprøjtning til boligmarkedet, som i forvejen var på vej frem som følge af de bedre tider i dansk økonomi,« skriver han i en kommentar.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen