Berlingske Business
09:19Svenskere forsinker købet af Nets - tilbudsperiode forlænges

Højesteret afgør skæbnen for gældsramte andelshavere

Nykredit
Lasse Larsen fra Andelsforeningen A/B Duegården på Frederiksberg oplever kampen mod Nykredit som brutal og tvivler på, at kampen stopper uanset udfaldet af højesteretssagen onsdag. (Foto: Keld Navntoft)

Flere hundrede mio. kr. og over 100 personers boligmæssige fremtid er på spil, når Højesteret onsdag afsiger kendelse i et opgør mellem Nykredit og andelsboligforeningen Duegården. Duegården ønsker at gå konkurs og dermed blive fri af sin enorme gæld til Nykredit.

Flere års boligmareridt for omkring 130 andelsbolighavere på Frederiksberg kan ende onsdag kl. 14, når Højesteret afsiger kendelse i en omstridt sag.

Andelsbolighaverne ønsker at få deres andelsboligforening, AB Duegården, erklæret konkurs. Det vil nemlig medføre, at de slipper ud af en uoverkommeligt stor gæld på knap en halv milliard kroner til Nykredit og igen bliver almindelige lejere i deres boliger. Som modpart i sagen vil Nykredit ikke acceptere en konkurs, da finanskoncernen vil tabe flere hundrede millioner kroner.

Afgørelsen kan få betydning i en række lignende sager, hvor det anslås, at op mod 20 andre andelsboligforeninger er så håbløst forgældede, at de selv ønsker at gå konkurs for at slippe af med deres gæld. De ligger ligesom AB Duegården i krig mod finanskoncerner som Nykredit, Nordea og Danske Bank for at finde en løsning på de økonomiske problemer.

»Hvis Højesterets afgørelse er med os, så AB Duegårdens egen begæring om konkurs fremmes, er det fastslået, at en andels­boligforening godt kan gå konkurs. Det følger heraf, at de tidligere andelshavere bliver lejere i deres lejligheder. Det vil stille alle andre nødlidende andelsboligforeninger stærkere i forhandlingerne med deres kreditorer, hvis begge parter ved, at konkurs kan være en mulig udgang på kuldsejlede forhandlinger om en holdbar langsigtet økonomisk løsning for foreningen,« siger Lasse Larsen, tidligere formand i AB Duegården.

AB Duegården blev stiftet i 2007, da bolig­priserne var på deres højeste. Kort efter stiftelsen optog foreningen et risikofyldt lån, der inkluderede en såkaldt swapaftale. Swapaftalen skulle sikre foreningen mod den forventede rentestigning. Men i stedet faldt renten kraftigt, hvilket i kraft af swapaftalens konstruktion førte til, at gælden voksede markant.

huse

AB Duegården har flere gange fremført, at en sådan swapaftale aldrig burde have været indgået. Omvendt fremførte Nykredits advokat Ole Spiermann, da de to parter procederede sagen i Højesteret 12. april, at AB Duegården har klaget over dette til Real­kreditankenævnet, og at ankenævnet frikendte Nykredit i sagen.

»Hvis omlægningen var kritisabel, så kan man jo klage til ankenævnet, og det har foreningen gjort,« sagde Ole Spiermann under proceduren.

RB PLUS Massiv læk om skattely afslører magtelite Sag om skatt

Stiftelsen af foreningen skete i øvrigt med et budget baseret på, at en række lejelejlig­heder i ejendommen løbende ville blive solgt og omdannet til andelsboliger, således at de kunne indgå i og bidrage til foreningen. Det skete dog ikke, og dertil kom, at ejendomspriserne faldt kraftigt under finanskrisen.

Derfor står AB Duegården – i lighed med en række andre foreninger – på et vaklende økonomisk fundament. AB Duegårdens ejendom med 183 lejligheder blev sidste år vurderet til 277 mio. kr., men foreningens gæld løber op i 486 mio. kr. inklusive swap­aftalen.

Samtidig giver driften et årligt million­underskud, fordi driftsbudgettet lige fra begyndelsen ikke har hængt sammen. Andelsbolighavernes månedlige boligafgift er steget med 40 pct. til 914 kr. pr. kvm., men det er altså langtfra nok til at kunne betale af på gælden og vedligeholde ejendommen.

Troels Lund Poulsen

Derfor vil AB Duegården erklæres konkurs. Det vil i så fald betyde, at andels­haverne mister deres indskud og i stedet bliver lejere i de samme lejligheder. Men Nykredit kæmper imod. I tilfælde af en konkurs kan finanskoncernen ganske vist overtage ejerskabet af ejendommen. Men samtidig ville Nykredits tilgodehavende på 486 mio. kr. forsvinde.

Blev oprindeligt erklæret konkurs

AB Duegården blev i første omgang erklæret konkurs i december 2014 i Sø- og Handelsretten, men i juli 2015 omgjorde Østre Landsret dommen.

En væsentlig faktor i afgørelserne har været en såkaldt underskudsgaranti, som Nykredit har stillet over for AB Duegården. Garantien betyder, at Nykredit frem til 2021 dækker AB Duegårdens driftsunderskud. På den måde mister AB Duegården et afgørende argument for at få lov til at gå konkurs.

»Der er ikke ubetalte fordringer over for Duegården, og der er strid om behovet for vedligeholdelse. Nykredit har en åbenlys interesse i at værne om sit pant, og derfor har Nykredit givet tilsagn om at betale for vedligeholdelse – men ud fra en sagkyndig vurdering,« sagde Nykredits advokat Ole Spiermann under proceduren.

MR

I et tidligere brev har Nykredit skrevet, at en underskudsgaranti først kunne komme på tale i 2017, og at et driftsunderskud i foreningen måtte betyde en forhøjet boligafgift til andelshaverne. På den baggrund erklærede Sø- og Handelsretten AB Duegården konkurs.

Men Nykredits advokat henviste til et andet brev, hvori det fremgår, at et tilsagn fra 2012 om en underskudsgaranti er gældende allerede nu. På den baggrund omgjorde Østre Landsret konkursen.

Lasse Larsen fra AB Duegården oplever kampen mod Nykredit som brutal, og han forudser, at den vil fortsætte uanset udfaldet i Højesteret.

»Uanset om AB Duegården taber eller vinder kæresagen om skifterettens konkurs­dekret fra 19. december 2014, så må vi forvente, at kampen fortsætter. Nykredit giver sig ikke og vil fortsat udfordre lov og ret på usete og brutale måde,« siger han.

Nykredit

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen