Berlingske Business

Høje vurderinger snyder andelsboligkøbere

 To andelsboliger er slået sammen til en ved Sortedamsdosseringen på Østerbro.
Foto:

Den offentlige vurdering af andelsboliger er i nogle tilfælde så skæv, at boligens reelle handelspris er under det halve, advarer eksperter.

Selv om man køber en andelsbolig til samme pris, som myndighederne har vurderet den til, kan man sagtens have gjort et dårligt køb. Det skriver Politiken.

»Det er et betydeligt problem. Når vi rådgiver købere, må vi ganske ofte sige, at der er risiko for, at boligen ikke vil kunne sælges for nær det samme, hvis den købes til en pris, der er sat ud fra den offentlige vurdering. Det er ikke sjældent, at vi råder køber til, at prisen skal helt ned på det halve,« siger advokat Allan Thomsen, der har speciale i andelsboliger, til Politiken.

Selv om de offentlige vurderinger bliver opdateret hvert andet år, er de i mange tilfælde ikke faldet efter krisen. Det skyldes, at Skat bestemmer værdien af ejendommene ved at sammenligne med, hvad de kan sælges for som udlejningsejendomme. Da handlen med udlejningsejendomme har været lav, har Skat manglet data, vurderer Allan Thomsen imidlertid.Han nævner et konkret eksempel på en andelsbolig på Frederiksberg, som er udbudt til den offentlige vurdering på 1.195.000 kroner. Efter at have gennemgået andelsboligforeningens økonomi har hans firma vurderet, at andelens værdi reelt er hele 700.000 kroner lavere, skriver Politiken.

I andre tilfælde er den offentlige vurdering omvendt meget lavere end markedsprisen, siger Tejs Volfsberg Carstensen fra analysefirmaet Andelsbasen.dk:

»Den offentlige vurdering er stadig det bedste redskab, der er, men den er virkelig misvisende i nogle områder. Almindelige købere bør søge uvildig rådgivning«. På grund af ferie har det ikke været muligt for Politiken at få et interview med Skat. I stedet har Skat sendt en kort kommentar om den seneste vurdering af andelsboligforeningsejendomme fra 1. oktober 2012:

»Vurderingen er et udtryk for, hvad en ejendom formodes at kunne sælges for pr. denne dato,« skriver Skat til avisen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen