Berlingske Business

Her er top 5: Millionvillaer på tvangsauktion

Vedbæk

Der kan være mange penge at spare på villaer i millionklassen, hvis man kigger mod markedet for tvangsauktioner.

Det kan være en god forretning at se nærmere på tvangsauktionsmarkedet, hvis man er på udkig efter en liebhavervilla.

Boliger, der er begæret på tvangsauktion, kan således ofte købes til en reduceret pris, når de ryger under hammeren.

Eventuelle købere skal dog være opmærksomme på, at der hverken er adgang til tilstandsrapport eller ejerskifteforsikring, når man handler på tvangsauktion. Derfor bør man som udgangspunkt alliere sig med en byggesagkyndig, der kan gennemgå ejendommen samt en advokat til at hjælpe med papirarbejdet.

Bolig

Ifølge Trine Peters, der er afdelingsleder hos itvang.dk, er der flere årsager til, at villaer i millionklassen ryger på tvangsauktion.

»Det kan skyldes, at personen med den største indtægt mister sit job eller at en privat drevet firma går konkurs – Skat er som bekendt begyndt at inddrage gæld efter en lang periode i dvale. Og så rammes en del af de afdragsfri lån, der nu skal afdrages.«

»Nogle har belånt ejendommen til op over skorstenen bl.a. via forbrugslån, og de rammes nu i forbindelse med at måtte sælge ejendommen i et marked, der er dykket voldsomt,« siger Trine Peters og tilføjer, at skilsmisser også sender dyre villaer på tvangsauktion.

De følgende fem villaer er de fem højest offentligt vurderede på Boligas tvangsauktionsside itvang.dk netop nu.

06BUSPix-Karl-Johan-Nielsen.jpg

1. Villa, Vedbæk. Offentlig vurdering: 8,1 mio. kr.

Denne villa ligger blot 200 meter fra Vedbæk Strandvej og har et samlet boligareal på 285 kvadratmeter fordelt på tre etager. Huset er opført i 1929, og på den 1.197 kvadratmeter store grund er der blandt andet to træterrasser på henholdsvis 4x4 meter og 6x4 meter.

Der afholdes auktion 11. maj ved Retten i Lyngby.

Se tvangsauktionen her

2. Villa, Virum. Offentlig vurdering: 8,1 mio. kr.

I Virum nord for København kan man sikre sig en gulpudset villa på 304 kvadratmeter. Huset har en indbygget udestue, og i haven kan man snuppe en tur i swimmingpoolen. Den kommende ejer må dog hverken fælde eller beskære den fredede blodbøg, der står midt på grunden.

Der afholdes auktion 11. maj ved Retten i Lyngby.

Se tvangsauktionen her

3. Villa, Helsingør. Offentlig vurdering: 6,45 mio. kr.

Udover de 236 kvadratmeter får man udsigt til Øresund fra førstesalen i denne villa i Helsingør i Nordsjælland. Til gengæld kommer man sandsynligvis til at slås med vand i kælderen ved større mængder regn.

Villaen har været på førsteauktion, hvor højeste bud lød på 3,55 millioner kroner. Andenauktionen afholdes 17. maj ved Retten i Helsingør.

Se tvangsauktionen her

4. Villa, Rungsted Kyst. Offentlig vurdering 5,75 mio kr.

Denne villa ligger tæt på vand, golfklub og gymnasium, og så har den kun 36 år på bagen. Den måler 264 kvadratmeter, men er endnu ikke besigtiget indvendigt.

Der afholdes auktion 10. maj ved Retten i Helsingør.

Se tvangsauktionen her

5. Villa, Vedbæk. Offentlig vurdering: 3,9 mio kr.

Det højeste bud på førsteauktionen lød på 3,1 millioner kroner, men der er stadig mulighed for at sikre sig denne 132 kvadratmeter store villa i Vedbæk. Det hvidpudsede murstenshus blev bygget i 1967.

Andenauktionen afholdes 18. maj ved Retten i Lyngby.

Se tvangsauktionen her

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen