Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Her er sommerhusenes vindere og tabere

23BUSSommerhuse-185310.jpg
Mange sommerhusejere har kunnet score en pæn gevinst ved salg, men der er også mange, der har måttet sælge med tab. Er du heldig eller uheldig i sommerhuslotteriet afhænger af, hvornår du har købt huset. Arkivfoto: Jan Jørgensen

Den økonomiske krise har været hård ved sommerhusmarkedet. Men købstidspunktet såvel som placeringen har afgørende betydning for, om man har gjort en god eller dårlig investering.

Mange sommerhusejere vil være nødt til at acceptere et økonomisk tab, hvis de skulle sælge i dag. Det skyldes, at priserne er faldet ganske meget under krisen i slutningen af 00erne og først i 10erne. Beregninger foretaget af Nordea Kredit for Berlingske Business viser, hvor store tabene eller gevinsterne er – afhængigt af, hvor i landet og hvornår man har købt sit sommerhus.

De største tabere er sommerhusejere, som har købt i perioden 2005-2011. Men mange steder i landet er det stadig en dårlig forretning at købe sommerhus, da priserne fortsætter med at falde, forklarer Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.

20BUSPix-Sofie-173734.jpg

Værst ser det ud for dem, der har købt sommerhus i Nordsjælland og på Bornholm op til den økonomiske krises indtog i Danmark i 2008. Købte man eksempelvis et gennemsnitligt hus på 80 kvadratmeter på Bornholm i sidste kvartal af 2008, vil man i snit have tabt 657.000 kroner. Og købte man i Nordsjælland i andet kvartal af 2007, vil man skulle æde et tab på knap 600.000 kroner ved et salg i dag.

»Det hører med til billedet, at det også er i Nordsjælland, at markedet har det bedst i øjeblikket. Det er det eneste sted, vi ser tydelig fremgang. Vi vurderer, at der er udsigt til fortsat stigende priser. Så hvis man ser et år eller to frem, vil billedet se helt anderledes ud, og dem, der købte på det mest uheldige tidspunkt, vil stå over for et stærkt reduceret tab,« siger hun.

Tæt på bopælen

Forventningen om, at sommerhuspriserne i Nordsjælland vil fortsætte med at stige, begrunder hun med, at de fleste foretrækker sommerhus i forholdsvis kort afstand fra deres bopæl.

»Samtidig er der mange, der bruger friværdi til at finansiere sommerhuset. Og da priserne på især ejerlejlighedsmarkedet i København er steget meget de senere år, har flere fået råd til at investere noget friværdi i et sommerhus,« siger Lise Nytoft Bergmann.

At sommerhusmarkedet ikke er fulgt med det øvrige marked op, forklarer hun med, at et sommerhus er et luksusgode.

»En helårsbolig er »need to have«, mens et sommerhus er »nice to have«. Hvis man er lidt usikker på fremtidsudsigterne for ens økonomi, vil man derfor være mere tilbageholdende med at gå ud og investere i et sommerhus,« siger hun.

Samtidig har de færreste sommerhusejere lyst til at sælge med tab. Og på grund af de ekstremt lave renter har mange haft råd til at beholde sommerhuset, selv om de egentlig gerne ville sælge.

Portrait of a thoughtful young business man

I øjeblikket kan man f.eks. låne en million kroner til en månedlig ydelse efter skat på 700 kroner ved den billigste finansieringsform. Man skal derfor ikke have voldsomt meget udlejning, før det løber rundt, påpeger boligøkonomen.

»Vi kunne sagtens have stået i en situation, hvor priserne på sommerhuse var faldet endnu mere, hvis renterne ikke havde været så lave. Desuden har sommerhusmarkedet været kendetegnet ved faldende priser. Og de færreste købere har lyst til at række ud efter en faldende kniv. Mange vil gerne være sikre på, at markedet er vendt, før de kaster sig ud i et køb,« siger hun.

Tab og vind

Selv om sommerhusmarkedet stadig har det svært, er der dog mange sommerhusejere, som vil kunne høste en klækkelig gevinst ved et salg. Ser man på landsgennemsnittet, vil de, der købte først i 1990erne, rundt regnet score næsten 750.000 kr. på deres sommerhusinvestering, hvis de solgte i dag.

Mest forgyldte vil sommerhusejere i Nordsjælland, på Bornholm og i Sydjylland blive, da de vil kunne tjene op mod en million kroner. I den anden ende ligger gevinsterne i Vest- og Sydsjælland i et mere beskedent niveau omkring 630.000 kroner, hvis huset er købt i perioden 1992-1995.

20BUSsommerhus-154130.jpg

Har man købt sommerhus inden for de seneste par år, vil mange have udsigt til at sælge med tab, hvis huset ligger i Østjylland, Nordjylland eller på Fyn. Et gennemsnitligt sommerhus på Fyn købt for tre år siden vil eksempelvis være 130.000 kroner mindre værd i dag.

Bornholm i fokus

Købte man sommerhus på Bornholm i sidste halvdel af 2015, vil det til gengæld allerede være steget omkring 120.000 kr. i værdi. Lise Nytoft Bergmann understreger, at der kan være store udsving i tallene for Bornholm, da sommerhusmarkedet ikke er så stort som de andre steder i landet. Samtidig ser der ud til at være sket noget de senere år, som har påvirket interessen for solskinsøen.

»Vi kan se, at antallet af udbudte sommerhuse er faldet markant. Det kan meget vel skyldes Folkemødet. Flere virksomheder er begyndt at købe sommerhuse, som kan benyttes under Folkemødet og resten af året som et medarbejdergode. Det kan også være en indirekte effekt med folk, der har været til Folkemødet og er blevet inspireret til at købe,« siger boligøkonomen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen