Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Her er forklaringen: Derfor stiger bidragssatserne

Realkreditselskabet Realkredit Danmark følger Nykredit og hæve
Foto:

Også kunder i landets næststørste realkreditinstitut skal fremover betale mere for deres boliglån. Forklaringen fra Realkredit Danmark er, at der er for mange kunder, der har risikofyldte boliglån. Berlingske Business uddyber her forklaringen.

Endnu et realkreditinstitut går nu i fodsporene på Nykredit og hæver priserne på boliglån. Realkreditinstitutterne er ikke altid lige gode til at forklare baggrunden for prisstigningerne, så det prøver Berlingske Business hermed at gøre.

Kort sagt er forklaringen, at der er for mange kunder, der har risikofyldte boliglån. Det gør det i sidste ende dyrere for Realkredit Danmark at udstede lånene, og derfor vælger realkreditinstituttet nu at hæve priserne på boliglån for 160.000 kunder.

Således stiger priserne - også kaldet bidragssatserne - pr. 1. oktober for kunder med de populære rentetilpasningslån. Bidragssatsen stiger 29 pct. for kunder med F1- og F2-lån, mens kunder med F3- og F4-lån rammes af en stigning på 23 pct.

Da Nykredit-koncernen annoncerede massive prisforhøjelser i februar, gav det voldsomme reaktioner fra kunderne. Det samme risikerer Realkredit Danmark nu, men ifølge realkreditinstituttets direktør, Carsten Nøddebo, er det nødvendigt at gøre.

realkredit

Men hvorfor er det dét? Selv forklarer direktøren det således:

»Vi gør det, fordi flere er gået ind i de helt korte flekslån end ud af dem ved de seneste to refinansieringer. Det er ikke langtidsholdbart i forhold til at opfylde lovkravene i tilsynsdiamanten. Derfor bliver vi desværre nødt til at varsle en prisforhøjelse,« siger Carsten Nøddebo til Finans.dk.

Hvad betyder det så?

Jo, simpelt fortalt findes der to varianter af realkreditlån; realkreditlån med fast rente og realkreditlån med variabel rente.

Lånet med fast rente har - som navnet antyder - en fast rente i hele lånets løbetid. Det er oftest 30 år.

Dermed kender kunden sin rente og dermed den ydelse, der løbende skal betales på lånet, i hele lånets løbetid. Renten på lånet ændres altså ikke, uanset hvordan det generelle renteniveau ændrer sig. Derfor er det et sikkert lån med lav risiko.

Et lån med variabel rente kaldes også for flekslån (og nogle gange rentetilpasningslån) - og det er denne type lån, som direktør Carsten Nøddebo taler om. Et sådant lån har en variabel rente, der ændres flere gange i lånets løbetid.

Har man et såkaldt F1-lån, skal renten på lånet tilpasses efter det generelle renteniveau hvert år. Har man et såkaldt F2-lån, skal renten på lånet tilpasses efter det generelle renteniveau hvert andet år. Sådan fortsætter det for henholdsvis F3-lån, F4-lån, F5-lån og F10-lån.

Altså er et F1-lån det mest usikre og mest risikofyldte, da det skal refinansieres årligt. Er det generelle renteniveau faldet, så falder renten også på F1-lånet, men er det generelle renteniveau steget, så stiger renten på lånet.

Dermed er kunder med et F1-lån hvert år udsat for en potentiel rentestigning - og dermed større betaling på lånet. Kunder med et F2-lån har denne risiko hvert andet år. Kunder med F3-lån hvert tredje år osv.

Med det nuværende ekstremt lave generelle renteniveau har det været billigst at have et F1-lån, da dette lån årligt er blevet tilpasset til det lave renteniveau. Derefter kommer igen F2, F3 og F4.

Det er disse låntyper, som Carsten Nøddebo taler om, når han siger, at "flere (kunder) er gået ind i de helt korte flekslån".

Det er sket - som han siger -  "ved de seneste to refinansieringer". Altså de seneste to gange, hvor lånene med variabel rente har fået renten tilpasset det generelle renteniveau.

villaer

Carsten Nøddebo siger videre:

"Det er ikke langtidsholdbart i forhold til at opfylde lovkravene i tilsynsdiamanten."

Tilsynsdiamanten er begrebet for en række pejlemærker, som banker og realkreditinstitutter skal leve op til. Pejlemærkerne er udstedt af Finanstilsynet. Finanstilsynet er den myndighed, der har til opgave at føre tilsyn med de finansielle virksomheder i Danmark.

Tilsynsdiamantens fem pejlemærker skal tilsammen sikre, at de enkelte finansielle institutter ikke udsætter sig selv for så stor risiko, at instituttet vil komme i økonomiske problemer, når/hvis vi på et tidspunkt igen rammer ind i en finansiel krise.

Blandt pejlemærkerne for realkreditinstitutter er blandt andet, at realkreditinstituttet ikke må have en for stor andel af de korte flekslån, (F1, F2, F3 osv.)  - altså de realkreditlån med variabel rente, der skal fastsættes årligt, hvert andet år, osv.

Det skyldes som fortalt, at disse lån er de mest risikofyldte. For hvis det generelle renteniveau pludselig begynder at stige kraftigt, så vil renten på boliglånet hurtigere blive tilpasset til en højere rente. Dermed skal kunden betale mere.

Jo højere rentestigning, jo mere skal kunden betale. Og jo større er risikoen derfor for, at en række kunder ikke har råd til at betale. I så fald vil realkreditinstituttet få et tab.

Og det er altså årsagen til, at Finanstilsynet har sat som et pejlemærke, at realkreditinstitutterne ikke må have for stor en andel af disse risikofyldte lån.

Hvordan får realkreditinstitutterne så kunderne til at fravælge disse lån - F1, F2, F3 og F4? De sætter prisen på disse låntyper op. Det sker ved at hæve bidragssatserne, som er den løbende betaling til realkreditinstituttet.

Som Carsten Nøddebo siger:

"Derfor bliver vi desværre nødt til at varsle en prisforhøjelse."

Realkreditinstitutterne skal altså have færre af disse risikofyldte lån, og det er samtidig grunden til, at det kun er kunder med F1-lån, F2-lån, F3-lån og F4-lån, der får prisstigninger. Kunder med et lån med fast rente får ingen prisstigning. Kunder med F5-lån og såkaldt Flexkort får heller ikke prisstigninger, da der her er længere mellem refinansieringerne.

De Realkredit Danmark-kunder, der nu får en prisstigning, har to muligheder:

1. At fastholde deres korte flekslån med den lave rente - men hvor bidragssatserne pr. 1. oktober stiger.

2. At droppe deres korte flekslån og i stedet vælge et lån med fast rente. Her er bidragssatsen lavere, men renten væsentlig højere. Dette skift af låntype tilbyder Realkredit Danmark at foretage uden gebyrer. Det skyldes naturligvis, at Realkredit Danmark gerne vil tilskynde kunderne til at vælge denne løsning.

Kunderne kan også vælge et F5-lån, hvor der er fem år mellem refinansieringerne. Eller de kan vælge det såkaldte Flexkort, hvor der er halvårlig rentetilpasning, men hvor obligationerne bag har en løbetid på 3-10 år, og der derfor er mellem 3-10 år mellem refinansieringerne.

Bonusinfo:

Det er ikke kun Finanstilsynets tilsynsdiamant, der presser realkreditinstitutterne til at lokke kunderne over i lån med lav risiko. Også kommende EU-regulering lægger et pres.

Således henviste Nykredit til kommende kapitalkrav fra EU, da realkreditkoncernen annoncerede prisstigningerne i februar.

Den korte forklaring af de pågældende kommende kapitalkrav er, at realkreditinstitutterne skal holde flere penge på kistebunden, jo flere lån med høj risiko realkreditinstituttet har.

Endnu engang er tankegangen, at der er større risiko for tab på de korte flekslån, og derfor skal realkreditinstituttet holde flere penge i reserve til potentielle tab. Dermed bliver det dyrere for realkreditinstituttet at udstede disse lån, og derfor sætter de priserne på disse lån op.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen