Berlingske Business

Her er Danmarks dyreste og billigste sommerhusområder

RB PLUS Ny låneregel for sommerhuse er populær Sommerhus-succe
Arkivfoto. »Folk er i højere grad indstillet på at transportere sig, hvis de kan få dobbelt så meget eller mere plads for de samme penge. Det gælder også for sommerhuse, hvor vi i 2017 så en betydelig vækst i salget,« siger Thomas Hovgaard, der er relationschef hos Nybolig, til Boliga. Foto:

De fleste sommerhussøgende er nok ganske familiære med følelsen af, at lommerne er lidt for flade, bankbogen for tynd og kistebunden for tom til, at man kan smide pengene efter de fritidskvadratmeter, man egentlig allerhelst ville have.

Og har man ikke ligefrem en blankocheck til sommerhuskøbet, er der nok nogle dele af Feriedanmark, man skal udelade fra sin boligsøgning.

Lige nu er sommerhusene i landets dyreste områder nemlig udbudt til salg for omkring 40.000 kroner pr. kvadratmeter. Det skriver Boliga.

I Tisvildeleje, der er landets dyreste sommerhusområde koster en sommerhuskvadratmeter således for øjeblikket hele 40.358 kr., mens man hos næsten-naboerne i Hornbæk skal slippe landets for øjeblikket næsthøjeste sommerhuspris på knap 39.500 kroner pr. kvadratmeter.

Og netop på grund af de høje priser peger mæglerkæden Nybolig på, at sommerhuskøberne nu også er parate til at trække mod andre feriedestinationer end den eksklusive nordkyst.

Sælgerne skruer op for prisen på sommerhuse

»Folk er i højere grad indstillet på at transportere sig, hvis de kan få dobbelt så meget eller mere plads for de samme penge. Det gælder også for sommerhuse, hvor vi i 2017 så en betydelig vækst i salget,« siger Thomas Hovgaard, der er relationschef hos Nybolig, til Boliga.

»Det tror vi vil fortsætte, og folk vil også flytte sig længere væk fra de meget populære og trendy områder i Nordsjælland. Møn, Lolland, Falster og Vestsjælland vil formentlig også opleve, at flere søger dertil for at få mere sommerhus for pengene, selvom man ikke lige kan komme til 'Musik i Lejet' og købe en cortado og en økologisk italiensk is,« siger han.

Sommerhuse

Danmarks billigste sommerhus-områder

Netop Vestsjælland, Lolland og Falster lægger for øjeblikket jord til landets billigste sommerhusområder.

I Eskebjerg, der ligger lige nord for Kalundborg, og i Nakskov og Dannemare, der begge ligger på Lollands syd-vestlige kyst, koster sommerhusene således ikke over 9.550 kroner pr. kvadratmeter.

Lyder dit budget eksempelvis på en halv million kroner, køber det dig - alene regnet i kvadratmeter - mellem 50 og 60 styks i landets billigste postdistrikter, mens du med et budget i samme størrelsesorden ikke får mere end beskedne 13 kvadratmeter i landets dyreste sommerhusdistrikter.

sommer

Se, hvad sommerhusene koster i dit område her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen