Berlingske Business
08:33Nordea sænker konkurrents kursmål

Her er boligejernes største besparelse

carlsberg
Carlsberg. Foto:

Blandt de 16 anbefalinger fra Konkurrencerådet til at forbedre situationen for boligejere med realkreditlån er der især et, der kan betyde massive besparelser for boligejere.

Den kontante kritik af konkurrencesituationen på realkreditmarkedet, som Konkurrencerådet offentliggjorde i fredags, var ledsaget af 16 konkrete anbefalinger til at forbedre situationen for boligejere, der optager og arbejder med realkreditlån. Anbefalingerne spænder fra at gøre det lettere for nye udbydere at komme ind på markedet, til at lånetilbud skal være mere forståelige, og det skal være lettere at få flere lånetilbud.

Men ved nærmere gennemlæsning af anbefalingerne er der en af dem, der kan betyde massive besparelser for boligejere, hvis den gennemføres. Anbefalingen vedrører nemlig den største del af omkostningen ved at optage, omlægge og indfri realkreditlån, og den lyder sådan:

»Det skal fremgå af lånebetingelserne, at låntageren har råderetten over de udstedte realkreditobligationer.«

19BUS20170818-135627-3BM-13.jpg

Det vil sige, at boligejerne får ret til at få obligationerne bag deres lån overført til deres eget depot, og det betyder igen, at de kan vælge blandt forskellige fagfolk til at indfri og optage deres lån. Som realkreditten i dag er skruet sammen, så er det kun det enkelte realkreditinstituttet, der kan handle obligationerne. Låntagerne har ikke råderetten over obligationerne og bliver derved tvunget til at betale de gebyrer, kurtage og kursskæring, som realkreditinstitutterne opkræver for at handle obligationerne. Låntageren er typisk tvunget nødt til at bruge det enkelte instituts tinglysningsservice og betale gebyret uden mulighed for alternativer.

Netop kurtage og kursskæring udgør den største omkostning ved optagelse og indfrielse af lån. En typisk konvertering af et lån på tre mio. kr. koster i omegnen af 38.000 kr., og de 18.000 kroner af dem vedrører den kursskæring - en procentdel af lånet - som instituttet beregner sig foruden de øvrige gebyrer ved både indfrielsen af det gamle og optagelsen af det nye lån.

Realkredit

Hvis låntageren får råderet over sit låns obligationer, så kan flere aktører konkurrere om at få lov til at optage og indfri boligejerens lån, og det vinder umiddelbart genklang hos Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack.

»Min rygmarvsreaktion er, at hvis det fremmer konkurrencen, så har jeg en positiv tilgang til anbefalingen. Hvis et selskab har monopol på at foretage en handel, så er det ikke fremmende for prissættelsen,« siger han.

Forslaget vil også give adgang til nye konkurrenter som eksempelvis realkreditrådgivere som Realråd i Roskilde, hvis speciale er at pleje realkreditlån med konverteringer, når det er fordelagtigt. Virksomheden har allerede nu i nogle tilfælde adgang til at handle med kundernes obligationer til en lavere kursskæring, end realkreditselskaberne typisk opkræver.

19BUS20160223-182740-3-1401.jpg

»Anbefalingen betyder, at kunden kan handle sine egne obligationer til langt bedre priser, end han kan nu. Han kan vælge, hvor han vil gøre det, men han vil formentlig stadig benytte en bank eller en rådgiver. Men han kan vælge frit som i gamle dage. Jeg vil skyde på, at det sammen med dataoverførsel kan halvere omkostningerne ved en konvertering, og det gør det lettere at få folk til at skifte, hvis man kan få en bedre pris et andet sted,« siger Søren Ejlertsen, stifter og direktør i Realråd.

Samtidig vil forslaget, påpeger han, øge gennemsigtigheden, når boligejere omlæger lån.

»Det betyder, at handlen og omkostningerne bliver meget mere gennemsigtige. I dag handler realkreditselskaberne jo ud fra egenbeholdningen, så du ikke kan se kursen på fondsbørsen. Det er et andet problem,« siger han.

Månedlige boligudgifter

Nu er det op til Folketingets politikere at arbejde videre med Konkurrencerådets anbefalinger. Men som Berlingske Business skrev lørdag, så er et bredt flertal inklusiv regeringen klar til at arbejde videre med anbefalingerne.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen