Berlingske Business
09:03Amerikansk medicinalselskab hæver priserne på vitaminer med 809 procent

Her er Basel-regningen til de danske boligejere

boligmarkedet
ARKIVFOTO af boligområde i Storkøbenhavn (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2017) Foto:

Dansk realkredit står som frygtet til at blive ramt hårdest af de nye kapitalkrav fra Basel-komitéen. Kravene bliver en halv gang større svarende til 35 milliarder kroner.

Set med danske realkreditøjne kom ulven endelig torsdag aften i form af de nye krav fra Basel-komitéen. Og ulven var lige så glubsk som frygtet. På trods af særregler for at beregne kapitalkravene til boligudlån skal de danske realkreditinstitutter samle 50 procent mere kapital for at leve op til kravene, hvis de vedtages i den form, som den magtfulde komité torsdag aften anbefalede.

Det svarer til 35 milliarder kroner eller knap halvdelen af den kapital, som alle landets finanskoncerner skal polstre sig med.

Finanskoncerner under ét skal kun polstre sig med yderligere 31 til 33 procent. Det fremgår af den første beregning af det anbefalede indgreb, som Erhvervsministeriet har lavet - med forbehold for, at de meget komplicerede anbefalinger skal gennemtygges grundigt i de kommende dage.

»Uanset hvad er den relative stigning i kapitalkravene højere for realkredittet på grund af mange lån med lav risiko,« siger vicedirektør Ane Arnth Jensen i Finansdanmark.

Boliglån

Dermed henviser hun til, at de danske realkreditlån gennem 200 år har vist sig at indebære en på verdensplan helt usædvanlig lav risiko. Derfor kræver de i realiteten ikke et stort kapitalberedskab - medmindre de altså som nu foreslået bliver omfattet af generelle regler for kapitalsikkerhed bag udlån.

De skærpede krav til bankernes kapitalberedskab skal nu behandles i EU, og her vil erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) kræve, at danske banker og realkreditinstitutter ikke rammes for hårdt.

»Basel-komitéens anbefalinger svarer desværre til det, vi havde forventet. Regeringen er derfor fuldt ud opmærksom på, at anbefalingerne kan få stor effekt for de danske kreditinstitutter. Anbefalingerne skal dog først implementeres i EU, før de gælder for de danske institutter. Jeg vil derfor fortsætte kampen for at sikre de bedste betingelser for de danske kreditinstitutter,« skriver erhvervsminister Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Det betyder, at Danmark over for EU vil kræve, »at den danske finansielle sektor ikke skal rammes unødigt hårdt, og vi vil arbejde for, at kapitalkravene fortsat skal afspejle den faktiske risiko,« som ministeren udtrykker det.

En ekspert-gruppe har allerede identificeret de væsentligste danske interesser i Basel-komitéens anbefalinger, og gruppen vurderer umiddelbart, at effekten for de største danske kreditinstitutters kapitalkrav vil være i størrelsesordenen 72 til 83 milliarder kroner, når de nye regler er fuldt indfaset i 2027.

Undtagelserne for boliglån består i, at kravene til sikkerheden ved udlån til boliger bliver vurderet i forhold til, hvor hårdt boligen er belånt.

Basel-kommitéen forklarer, at den med de nye regler vil forbedre nøjagtigheden i systemet, som hidtil har haft en meget standardiseret tilgang til at vurdere risiko.

Draghi

»I den reviderede tilgang til risiko på realkredit afhænger vægten af risikoen af LTV (lån i forhold til værdi, red.)," skriver komiteen i et resume af sin rapport.

Den fortsætter med at forklare, at kortlægningen af den risiko, der er ved udlån til boliger, er blevet udviklet, så vægten af risikoen på kapitalsiden kommer til at variere mere baseret på lånet i forhold til værdien og på den måde bedre kan »afspejle de forskelle, der er i markedsstrukturer«.

»Men det betyder altså ikke, at der ikke kommer en omkostning, og det hele er baseret på en usund logik. Princippet om lave kapitalkrav ved lav risiko torpederes. Det er hovedproblemet, og det kommer til at koste forholdsvis meget for danske realkreditlån og realkreditlignende lån,« siger Ane Arnth Jensen.

Nykredit nedlægger 240 stillinger - 190 mister jobbet

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen