Berlingske Business
09:35Dansk softwareselskab sigter efter stigende omsætningsvækst i 2018

Her bliver der solgt flest sommerhuse i Danmark

Sommerhuse
Sommerhussalget er mere end fordoblet siden kriseåret 2011, og godt en tiendedel af husene bliver solgt i Odsherred Kommune, viser ny opgørelse fra ejendomsmæglerkæden Home og Boligsiden.dk. Arkivfoto: Erik Refner/Scanpix 2017 Foto:

Sommerhusmarkedet er vågnet fra sin lange vinterdvale. På landsplan bliver der nu solgt over dobbelt så mange sommerhuse, som da det stod sløjest til i kriseåret 2011. Én kommune tegner sig for over en tiendedel af handlerne.

Landets mest populære sommerhusområde er blevet endnu mere populært. Det viser en ny opgørelse fra ejendomsmæglerkæden Home, som på baggrund af tal fra Boligsiden.dk har set nærmere på, i hvilke kommuner sommerhusene sælger bedst.

Det gennerelle billede er, at der er kommet godt gang i handlerne igen. Ser man på hele landet, er der til og med oktober blevet solgt 7.926 sommerhuse i 2017. Til sammenligning blev der i kriseåret 2011, som var det værste for sommerhusmarkedet, kun solgt 3.515. Det svarer til en stigning på 125 procent i antallet af handler.

Betalt ferie Turister lejer flere feriehuse ved de danske kyster

Det er dog langt fra alle steder i landet, at handelsaktiviteten er kommet op i gear. Ifølge tallene bliver halvdelen af alle sommerhusene solgt i ti kommuner. En medvirkende årsag er, at der generelt er rigtig mange sommerhuse i de pågældende kommuner. Men det er ikke hele forklaringen, påpeger Mads Ellegaard, relationschef i Home.

Andelen af sommerhushandler i de ti kommuner er nemlig samlet set vokset fra 47,1 procent i 2011 til 50,5 procent i 2017. Og særligt en kommune stikker ud. Odsherred i det nordvestlige hjørne af Sjælland tegner sig nemlig for mere end hver tiende af sommerhushandlerne.

Artiklen fortsætter under billedet
Top 10

»De store sommerhusområder er altså blevet endnu mere populære, men der er små forskelle imellem dem. Seks af kommunerne har øget deres bid af sommerhus-salget i Danmark, mens fire er gået lidt tilbage, men det er overordnet mindre forskydninger. Den helt store og klare vinder er Odsherred, der er gået frem med 2,2 procentpoint,« siger Mads Ellegaard.

Sælgerne skruer op for prisen på sommerhuse

I 2011 blev der solgt 298 sommerhuse i Odsherred Kommune svarende til en andel på 8,5 procent af det samlede antal handler. I 2017 ligger andelen indtil nu på 10,7 procent (846 handler). Dermed har Odsherred lagt afstand til nummer to og tre på listen, som er Gribskov med en andel på knap otte procent og Ringkøbing-Skjern med en andel på omkring 4,8 procent.

Ejendomsmægler Michael H. Jørgensen, der har forretningerne Home Vig-Lyngen og Home Asnæs, peger på de massive værdistigninger på helårsboliger i København og omegn som en betydelig del af forklaringen på den øgede handelsaktivitet i Odsherred Kommune.

»Vi sælger til alle målgrupper, men det er primært familier i alderen 35-50 år med yngre børn fra Storkøbenhavn. De traditionelle fritidshuse, gerne sortmalede, i bekvem afstand op til en kilometer fra stranden er populære – og vi oplever den største efterspørgsel, hvis husene koster 500.000 - 1.500.000 kroner,« siger Michael H. Jørgensen.

Mange sommerhuse blev udlejet ulovligt Sommerhuse

Også ejendomsmægler Henrik Pedersen, som er medindehaver af Homes butikker i Nykøbing og Rørvig, mærker en stigende interesse for at købe sommerhuse i kommunen. Han peger desuden på, at det har haft en positiv effekt, at køreture er blevet kortere.

»Efter tilkørselsforholdene til området er blevet markant bedre med rute 21, er vi kommet tættere på Roskilde og hovedstadsområdet. Sammenholdt med et fornuftigt prisniveau på fritidshusene i området mener jeg, at det kan være årsagen til den stigende interesse,« siger han.

Samtidig med at salget af sommerhuse er gået op, er antallet af ”til salg”-skilte gået ned. Ifølge nye udbudstal fra Boligsiden.dk er der 1.000 færre sommerhuse til salg i forhold til samme tidspunkt sidste år – svarende til et fald på ti procent.

Sommerhussalg Sommerhuse RB PLUS Bredbåndet for smalt til lande

Ifølge kommunikationsdirektør Birgit Daetz er en væsentlig motor for udviklingen, at man med et politisk indgreb har øget belåningsgrænsen for realkreditlån til 75 procent af sommerhusets værdi mod tidligere kun 60 procent.

»Sommerhusmarkedet har ændret sig meget i 2017, hvor både udbud og salg toppede et par måneder tidligere, end det plejer. Det kan vi tilskrive ændringerne på markedet, hvor især de nye belåningsregler, som trådte i kraft i begyndelsen af maj, har ført til, at salget steg hele 24 procent i de første ti måneder af 2017 i forhold til samme periode sidste år. Det kan nu aflæses meget direkte i udbuddet,” lyder det fra Birgit Daetz i en pressemeddelelse.

Ny planlov

Siden 15. juni har det desuden været muligt for pensionister at flytte i sommerhus hele året, når de har ejet det i bare et enkelt år i stedet for tidligere otte år.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen