Berlingske Business

Håndværkerfradrag i blinde

29BUSBoligrenovering.jpg
Det gælder om nu at få aftaler i stand med håndværkerne om eventuelle renoveringer af boligen under håndværkerfradraget. Næste år skal det være mere »grønt«, selv om det endnu ikke er konkretiseret, hvad »grønt« nærmere bestemt dækker over. Arkivfoto: Steffen Ortmann

Mange boligejere glæder sig over håndværkerfradragets genindførelse – men reglerne kan godt være kringlede, og vi ved kun lidt om, hvordan de bliver efter nytår.

Med et hus fra 1918 var glæden stor, da Lars Løkke-løftet om at genoplive håndværkerfradraget blev indfriet kort efter valget med et lynforlig mellem fem partier.

Som mange andre havde vi lagt den notorisk lange liste med projekter om vedligehold og forbedring til side, for var det nu ikke bedst at vente til efter valget?

I et land med verdens højeste tryk fra skatter, afgifter og moms er håndværksarbejde nu en gang dyrt, og ved siden af er der jo renter, afdrag og bidrag til realkreditten, grundskyld til kommunen og udgifter til varme, forsikring og meget andet, så hvorfor ikke lige skele til mulige ekstra fradrag?

Da den regnbuefarvede håndværkeralliance stod klar med forlig og et genoplivet fradrag, måtte det være enkelt, troede vi. I år blev fradraget genindført på uændrede vilkår, men fra næste år skulle det være mere grønt.

Andelsboligforeningen Egen i Hald Ege

Det lugtede af at udskyde den energibesparende udskiftning af forsatsvinduer i den resterende del af huset. Og til gengæld fremrykke mere almindeligt vedligehold som malerarbejde og reparation af murværket.

Så ville der være størst sandsynlighed for at udnytte en pæn del af det gammelkendte fradrag i år og en del af det justerede fradrag næste år.

Handler i blinde

Men vi ved det faktisk ikke. Vi – og sikkert mange andre – handler mere eller mindre i blinde.

Forligsteksten forkynder blot, at ordningen »i højere grad skal målrettes grønne ydelser«, formentlig finansieret delvist ved at skrue ned for fradrag uden »grønt sigte« og uden »nævneværdig« effekt på gør-det-selv-arbejde og sort arbejde.

lars løkke

Først til efteråret vil statsministerens regnbuekoalition konkretisere den varslede forgrønning af fradraget.

Mens vi venter på dét, vil vi så dels glæde os over, at fradraget fra nytår bliver forhøjet fra 15.000 til 18.000 kr. pr. voksen i husstanden, dels gå i gang med de arbejder, der giver fuldt fradrag i år, men næppe næste år.

Regeljungle

Vi har før brugt fradraget, der blev indført i 2011 under finanskrisen. Vi har fået repareret tag, fået malet, gjort rent, fået installeret ny vandvarmer og ordnet nogle vandrør.

Men nu er vi åbenbart nået til de mere komplicerede opgaver.

Byggeriet: Forlæng håndværkerfradraget

Eksempelvis vil vi gerne have fat i en ferm murer, der kan reparere nogle fuger, et par slidte lyskasser samt de få og efterhånden revnede trappetrin op til hoveddøren. Og mens fugerne giver fradrag, er trappe og lyskasser åbenbart på negativlisten hos Skat.

Den nærmere forklaring fortoner sig i tågerne – og i haven fortsætter det: Der er fradrag for at lade en kyndig gartner beskære sine træer, men nul fradrag for at fælde træer.

Det er ikke helt nemt, så vi følger spændt fradragets videre skæbne. Og for en sikkerheds skyld følger vi Lars Løkkes opfordring til at gemme bilagene.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen