Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Grib muligheden for lavere husleje

Pix: lavere husleje 09BUSbagside-134808.jpg
Det kan være en god idé at lade banken, realkreditinstituttet eller en uafhængig rådgiver regne på, om det kan betale sig at lægge lånet om, selv om renterne nærmer sig det laveste niveau lige nu. Arkivfoto: Kasper Palsnov

KLUMME: Der kan være 9.000 kr. at spare årligt for Berlingskes finansjournalist, hvis kursen på drømmelånet stiger en smule. Men kurstab og omkostninger kan betyde, at det kan være en fordel at vente.

Det er blot to måneder siden, at jeg optog et fastforrentet lån i forbindelse med køb af lejlighed. På det tidspunkt havde jeg ikke i min fjerneste fantasi forestillet mig, at det allerede her i juli ville være tæt på attraktivt at skifte til et mere fordelagtigt lån. Men scenariet er ikke desto mindre blevet tilfældet i dag.

Årsagen er, at usikkerheden på verdens finansmarkeder, ikke mindst i kølvandet på Brexit, har sendt danske boligrenter ned på rekordlave niveauer – faktisk tæt på det laveste niveau nogensinde. Dermed er det såkaldte drømmelån med en fast rente på to procent over 30 år blevet attraktivt for mange boligejere, hvis man da ellers har en kærlighed til fastforrentede lån, som jeg har.

En ofte anvendt tommelfingerregel lyder, at det nye lån skal ligge så tæt på kurs 100 som muligt, men de fleste boligejere har formentligt prøvet at være i tvivl om, hvornår det er rette tidspunkt at slå til.

Svaret er, at det naturligvis er svært at spå om, hvornår kursen er optimal. Men fortvivl ej, for rent matematisk er det muligt at regne ud, hvornår kursen under alle omstændigheder er god nok til lægge lån om.

Som et økonomisk eksperiment har jeg allieret mig med Søren Ejlertsen, der er uafhængig realkreditrådgiver hos RealRåd. Her har jeg bedt Søren Ejlertsen om at gennemgå mine private lånoplysninger ved at taste dem ind i RealRåds programmerede system.

Det overraskende resultat af beregningerne viser, at kursen på et to procentlån uden afdrag skal runde 98,5, før det for mit vedkommende kan betale sig at lægge mit eksisterende tre procent lån uden afdrag om.

07BUSPix-Lejlighed-144751.jpg

Det skyldes ifølge beregningerne, at jeg ved at gå blot én procent ned i rente vil spare 9.028 kroner hvert år efter skat i form af lavere ydelse. En besparelse, der betyder lavere husleje og større råderum.

I regnestykket skal man naturligvis have med, at jeg får et kurstab, hvis jeg optager drømmelånet til kurs 98,5.

Læg dertil, at realkreditinstitutterne og bankerne tager ublu priser ved omlægning af lån. Ved et lån af min størrelse koster det mellem 15.000-20.000 kroner i omkostninger før kursskæring.

Med disse faktorer in mente vil der ifølge RealRåds beregninger gå fem til seks år, før låneomlægningen er tjent hjem.

02BUSFoerstegangskoebere-pr.jpg

For visse boligejere vil en sådan periode måske ikke lyde af lang tid, men som ung finansjournalist bliver jeg sandsynligvis ikke boende samme sted i et tocifret antal år.

Med fare for at boligrenten pludselig går den anden vej, vil jeg derfor vente lidt endnu, hvis drømmelånet rammer kurs 98,5. Jo tættere kursen kommer på 100, desto færre år vil der nemlig gå, før en eventuel besparelse er tjent hjem. Der er således god grund til at holde øje med kurserne i sommerperioden.

Det er naturligvis ikke fordelagtigt for alle at omlægge boliglånet. Om det kan svare sig, afhænger ud over ens låntype, omkostninger og tidshorisont også af lånets størrelse. Det kan derfor være en god idé at få foretaget en individuel beregning af banken, realkreditinstituttet eller en uafhængig rådgiver for at se, om der er penge at spare.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen