Berlingske Business

Græsk løsning kan give dyrere flekslån

CORRECTION-GREECE-EU-POLITICS-DEBT
Foto:

Hvis de kommende dages forhandlinger ender med endnu en hjælpepakke til Grækenland, kan det få renterne på flekslån til at stige, vurderer investeringsøkonom.

En god græsk løsning er ikke nødvendigvis den bedste løsning for danske boligejere med flekslån, da det kan få investorer til at sælge ud af kronen og Nationalbanken til at hæve renten. Og det vil hive renterne på flekslån med op, påpeger investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet.

I begyndelsen af året fossede der danske kroner ud af landet, og tilsvarende blev Lars Rohdes valutakasse fyldt godt op med mere end 200 mia. kroner. De seneste tre måneder er det dog gået den anden vej, forklarer han.

aaa

»Nationalbanken har købt kroner og solgt udenlandsk valuta for mere end 100 mia. Der er givetvis en del investorer, som har placeret penge i danske kroner som en sikkerhedsforanstaltning mod et Grexit og den usikkerhed, det måtte medføre. Hvis en græsk løsning er på bordet og bliver vedtaget, vil det fjerne dette sikkerhedsalibi,« siger Per Hansen.

Hvis konsekvensen bliver, at investorerne slipper den danske krone, kan det medføre en betydelig kroneindstrømning de kommende uger. I så fald vil Nationalbanken sandsynligvis hæve den negative indskudsbevisrente i forbindelse med valuta-tallene i august, vurderer investeringsøkonomen.

»Det vil sende et signal om, at presset mod kronen er aftaget i en sådan grad, at en rentenormalisering kan være begyndt. Eller i det mindste en periode med mindre negative flekslånsrenter. De første renteændringer vil være små i størrelsesorden 0,10-0,15, men det vil kunne opfattes som en tendens,« siger han.

Spies

Dermed vil en ny hjælpepakke til grækerne altså komme til at koste lidt for danske hus- eller lejlighedsejere med de allerkorteste lån. Det vil dog næppe være noget, de kommer til at ligge søvnløse over om natten, konkluderer Per Hansen.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen