Berlingske Business
09:45Analysehus: Derfor vil efterspørgslen på olie falde

Godt nyt for både hus- og lejlighedsejere i februar

Lejlighed, København - 2017050

Tvivl om ny skat holdt ikke priserne tilbage på boligmarkedet i februar, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

København. Der er stadig fuld smæk på lejlighedspriserne, mens husmarkedet er mere afdæmpet. Det viser friske tal fra Danmarks Statistik.

I februar steg lejlighedspriserne med 1,9 procent i forhold til januar, mens priserne på huse steg med 0,8 procent. Kigger man på udviklingen over tre måneder steg lejlighedspriserne med 2,4 procent, mens huspriserne faldt med 0,5 procent.

- I en tid med stor usikkerhed om den fremtidige boligskat ville man nok have forventet, at boligmarkedet ville afvente den politiske situation og priserne på fast ejendom derfor ikke ville stige noget videre.

- Men vi må konstatere, at den politiske usikkerhed ikke har stået i vejen for en stigende boligoptimisme, og priserne på huse såvel som lejligheder er steget betydeligt mere end inflationen over det seneste år, skriver cheføkonom hos Dansk Erhverv Steen Bocian i en kommentar.

Set over et år er det da også kun gået en vej for priserne. Lejlighedsejere kan samlet glæde sig over et prishop på 7,1 procent, mens husejere kan notere sig, at murstenene er blevet tre procent mere værd.

Hverken Dansk Erhverv eller Realkredit Danmark ser tegn i sol og måne på, at det vil ændre sig i år. Det på trods af den netop indgåede aftale om boligskat.

- Tirsdagens skatteaftale ændrer ikke vores grundlæggende syn på udviklingen på boligmarkedet over de kommende år, andet end det i sagens natur er positivt, at der nu falder lidt ro på og usikkerheden om den fremtidige beskatning er blevet mindsket.

- Det vil alt andet lige understøtte danskernes appetit på at købe bolig, skriver Realkredit Danmark.

Realkredit Danmark mener ikke, at der er en decideret boligboble bredt over Danmark, men noterer, at priserne på ejerligheder er høje og at dele af København virker dyre.

- På den korte bane er stigende boligpriser godt for væksten, da stigende boligpriser trækker i retningen af højere forbrugstilbøjelighed, men det er naturligvis afgørende, at priserne ikke stiger uholdbart kraftigt, notere Steen Bocian sig.

/ritzau/

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen