Berlingske Business

Gods, stutteri, Søfartsskole: Her er Danmarks absolut dyreste ejendomme

Boliga
Gods, stutteri, Søfartsskole: Her er Danmarks absolut dyreste ejendomme

Det kan lyde som et 'tænk hvis du vandt'-scenarie at kunne skrive under på skødet til et gods, en søfartsskole i første række til havet, Aqua-parrets eksklusive Nordsjælland-palæ eller måske et stutteri med plads til massevis af heste.

At sætte krusedullen med god ro i maven og i vished om, at man ikke har sin bankdame i røret fem sekunder efter blækket er tørt, kræver nemlig, at man kan smide mellem 35 og 85 millioner kroner på bordet.

Det skriver boligsiden Boliga.dk.

De høje millionbeløb er således, hvad der for øjeblikket skal til, hvis man vil have fingrene i en af landets for øjeblikket absolut dyrest udbudte ejendomme.

c

Her er landets dyreste ejendomme

10. 35.000.000 kroner.
På en tiendeplads findes to ejendomme, der begge har hjemme nær hovedstaden.
For 35 millioner kroner kan man således blive ejer af et 420 kvadratmeter stort palæ med kig til Øresund i Charlottenlund, der traditionelt er blandt landets dyreste områder.
Se ejendommen her

Artiklen fortsætter under billedet
Boliga
(Aqua) – Foto: Ivan Eltoft Nielsen

For samme beløb kan man også erhverve de to Aqua-stjerner Lene Nystrøms og Søren Rasteds store landejendom i Birkerød, som blandt andet rummer 12 værelser og har tennisbane og hestefolde.
Se ejendommen her

Dyr bolig kan blive billigere i månedlige udgifter

Artiklen fortsætter under billedet
Boliga
Foto:  Claus Borg & Partne

9. 39.500.000 kroner
Danmarks for øjeblikket niendedyreste hus ligger i liebhaver-forstaden Klampenborg og er tegnet af en af landets mest anerkendte arkitekter, Arne Jacobsen.
Huset er 464 kvadratmeter stort og har blandt andet hall, opholdsstue og køkken-alrum, mens der også både er tennisbane og egen fredsskov på grunden.
Se ejendommen her

8. 40.000.000 kroner
Her får man et 360 kvadratmeter stort byhus lige ud til Slotsholmen i Københavns inderste indre. Huset har blandt andet to stuer en suite med udsigt til kanalen og Christiansborg. Og så er 3. salen indrettet som en selvstændig penthouselejlighed.
Se ejendommen her

Boliga

Artiklen fortsætter under billedet
Boliga
Foto: Ivan Eltoft Nielsen

7. 45.000.000 kroner
I første række til Øresund i den attraktive forstad Vedbæk får man her et 659 kvadratmeter stort hus med egen tennisbane, badebro og indendørs pool.
I huset er kvadratmeterne blandt andet brugt på et master bedroom med påklædnings- og badeværelse, et stort spisekøkken og en wellnessafdeling.
Se ejendommen her

Artiklen fortsætter under billedet
Boliga
Foto: Bernd Mittelsdorf

6. 49.475.000 kroner
Denne ejendom er en af boligmarkedets rigtig sjældne - der er nemlig tale om en søfartsskole med egen bådebro med plads til 18-20 både.
Ejendommen ligger ved Svendborg på Fyn direkte ud til Svendborgsund og rummer over 1.800 kvadratmeter bolig og 2.200 kvadratmeter erhverv.
Se ejendommen her

Artiklen fortsætter under billedet
Boliga
Foto: Lilienhoff

5. 49.800.000 kroner
Danmarks for øjeblikket femtedyreste udbudte ejendom er Rosenkilde Gods, der ligger nær Middelfart. Godset er under 10 år gammelt og har et boligareal på 775 kvadratmeter.
Til ejendommen hører der desuden en hver hesteelskers drøm i form af 115 hestebokse, ridehal og tre ridebaner.
Der er bl.a. også indrettet et cafeteria, et industrikøkken og 150 kvadratmeter kontor på grunden.
Se ejendommen her

Boliga

4. 53.500.000 kroner
Denne 335 kvadratmeter store bolig og de tilhørende 406.445 kvadratmeter grund i Hørsholm er for øjeblikket til salg for mere end 50 millioner kroner.
For det høje millionbeløb får man også her en ejendom, der lever op til hesteentusiasters krav. Ejendommen har nemlig stalde, udmugningssystem, ridehaller, inseminationsboks og en hal med nummererede siddepladser.
Se ejendommen her

Artiklen fortsætter under billedet
Boliga
Foto: Claus Borg & Partner

3. 55.000.000 kroner
Vil man bo i første række til Øresund midt i Nordsjællands liebhaverhjerte og i en villa, som ejendomsmægleren beskriver som “California-style”, skal der nogle penge til. Huset har nemlig landets for øjeblikket tredjedyreste pris stående på til salg-skiltet.
Villaen er næsten 600 kvadratmeter stor og har blandt andet hall, opholdsstue, køkken-alrum og en stor terrasse med opvarmet swimmingpool.
Se ejendommen her

carlsbergNY

Artiklen fortsætter under billedet
Boliga
Foto: Home Charlottenlund

2. 68.000.000 kroner
Ejendommen Christianelyst i København-forstaden Lyngby ramte sidste år boligmarkedet med en pris, der var nok til at feje alle villa-konkurrenterne af banen, som årets dyreste udbudte hus.
For de næsten 70 millioner kroner kan nye ejere her få en ejendom med et boligareal på over 600 kvadratmeter og en beliggenhed, der foruden Bagsværd Sø - som grunden skråner ud i - også har Statsministerens officielle embedsbolig, Marienborg, på nabolisten.
Se ejendommen her

Artiklen fortsætter under billedet
Boliga
Foto: Ivan Eltoft Nielsen

1. 85.000.000 kroner
Helt alene i top - med 17 millioner kroner ned til nærmeste liebhaver-konkurrent - findes denne kæmpestore landejendom, der ligger helt op ad Gribskov i Nordsjælland, oplyser Boliga.dk.
Haregabgaard - som ejendommen hedder - er opført i 2002 og har et samlet areal på 720 kvadratmeter og blandt andet også en kælder med biograf og vinkælder.
Udendørs er der swimmingpool, udsigt over marker og - nå ja - en firelænget staldbygning med hestestalde, saddelrum og lounge, der omkranser en overdækket ridebane.
Se ejendommen her

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen