Berlingske Business

Gnid dig i øjnene: Københavnsk penthouselejlighed til leje for monsterbeløb

Boliga
Foto: Ivan Eltoft Nielsen

At nyt ofte er lig med dyrt, er efterhånden en velkendt historie. Og nu er der endnu engang sat to streger under det facit, for en ny lejebolig har erobret tronen som den dyreste på markedet lige nu - og det er en helt nybygget en af slagsen.

I Københavns nyeste bydel, Nordhavn, ligger der en penthouselejlighed, som det kommer til at koste dig svimlende 99.000 kr. at leje - hver måned. Det er en af de dyreste huslejer, der nogensinde er registreret på Boligas lejeportal Lejnu.dk.


Boliger i københavn bliver solgt hurtigere og hurtigere

Men når den faste overførsel er blevet opsat i din netbank, vil du kunne se frem til hver dag at vende hjem til en moderne luksusbolig, der indeholder det meste af det, en liebhaver drømmer om.

Her er både udsigt til bølger og Sverige, masser af plads og en terrasse på størrelse med et parcelhus. Altså en lejlighed, der lever op til mærkatet "eksklusiv", som liebhavermæglerkæden Ivan Eltoft Nielsen, der står for udlejningen, skriver.

Elevator og tagterrasse

Når du får nøglerne i hånden - og du har taget en af de to elevatorer op til lejligheden - skal du have indrettet intet mindre end 404 kvadratmeter og skabe den helt rette stemning på de 129 kvadratmeter terrasse.

Her er både en stor opholdsstue med pejs og udgang til terrassen, et køkken i sortbejdset eg og fire soveværelser plus et "master-bedroom" med walk-in-skab og direkte adgang til et af lejlighedens tre badeværelser.

Økonomer ser tegn på boligboble i København

Nå ja. Så er der selvfølgelig også et decideret vinrum.

Dyrt postnummer

Det kommer dog ikke alene til at koste dig de 99.000 kr. om måneden at blive den nye lejer. Der skal ifølge Boliga også betales 297.000 kr. i forudbetalt leje - og det samme beløb i depositum.

Men når alt det formalia er klaret, vil man i lejligheden i Frihavnstårnet kunne nyde at bo ikke bare i en ny, men også dyr, bydel.

Lars Seier

Sidste år var Nordhavn det dyreste sted i landet at købe lejlighed - med kvadratmeterpriser, der lå væsentligt højere end København K, som ellers også er garant for en dyr pris. For i Nordhavn betalte køberne 48.105 kr. pr. kvadratmeter, mens de i indre by "slap" med 42.438 kr.

Og Frihavnstårnet er da også bare en enkelt af mange prestigebyggerier, der skyder op i disse år. I en anden ejendom kaldet The Silo er en af Danmarks dyreste ejerlejligheder udbudt. Den koster 31.995.000 kr.

Se lejligheden til leje her

Se lejligheden til 32 mio. kr. her

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen