Berlingske Business

Forsikringsselskabers magt over hushandler kulegraves

aaa
Foto:

Efter massiv kritik iværksætter erhvervsministeren nu to undersøgelser af markedet for tilstandsrapporter.

Regeringen bøjer sig nu for presset og iværksætter to sideløbende undersøgelser af markedet for tilstandsrapporter.

Det skriver Politiken tirsdag.

Det sker efter massiv kritik af tilstandsrapporternes indhold og kvalitet i et marked, hvor forsikringsselskaberne anklages for at styre, hvordan tilstandsrapporterne bliver til.

De vigtige rapporter afgør, hvilke skader forsikringsselskaberne skal dække, når vi handler boliger. De er også med til at fastsætte boligens pris.

Kritikken er fremsat gennem flere år og får nu erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) til at skride til handling.

- Men når der opstår problemstillinger, der kan rokke ved denne tillid, skal vi naturligvis tage det meget seriøst. At vi vælger at igangsætte en undersøgelse af mulige interessekonflikter er netop udtryk for, at vi ønsker at opretholde den brede tillid til ordningen.

- Jeg er meget optaget af, at mulige interessekonflikter afdækkes og har derfor bedt Sikkerhedsstyrelsen udarbejde undersøgelsen grundigt og hurtigst muligt, så vi i 2018 kan vurdere behovet for yderligere tiltag, siger erhvervsministeren i en skriftlig kommentar til Politiken.

Sikkerhedsstyrelsen er i forvejen gang med at undersøge de omdiskuterede tilstandsrapporter og den måde, de er formuleret på, og nu skal de brede formuleringer indgå i undersøgelsen.

Samtidig er Justitsministeriet og Erhvervsministeriet enige om at iværksætte en ny undersøgelse af de uheldige interessekonflikter.

Konflikterne præger ifølge kritikere markedet for salg af tilstandsrapporter og ejerskifteforsikringer.

- Det er afgørende, at hverken forsikringsselskaber eller ejendomsmæglere har indflydelse på tilstandsrapporternes udformning og indhold, siger Brian Mikkelsen, efter at Justitsministeriet fredag fremlagde en længe ventet evaluering af ordningen.

Boligadvokaternes formand, Jan Schøtt-Pedersen, og vicedirektør i Forbrugerrådet Tænkt, Vagn Jelsøe, hilser over for Ritzau forslaget velkommen.

- Vi er glade for, at regeringen har valgt at tage vores kritik til sig, og at vi både får fokus på indholdet i tilstandsrapporterne og på de indlysende interessekonflikter, vi ser på dette område, siger Vagn Jelsøe.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen