Berlingske Business
18:04Britisk modekoncern i frit fald efter triste salgstal

Flere må gå fra hus og hjem

Tvangsauktion
Selvom der er bedring på boligmarkedet, ender det stadig ulykkeligt for rigtig mange familier, der må gå fra hus og hjem. Fra maj til juni steg antallet af huse solgt på tvangsauktion. Foto:

Trods fremgang på boligmarkedet med stigende priser og flere handler har krisen endnu ikke sluppet sit jerngreb. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af tvangsauktioner er steget.

Et stigende antal danskere måtte går fra hus og hjem i juni, hvor 303 ejendomme blev solgt på tvangsauktion mod 268 i maj. Det fremgår af netop offentliggjorte sæsonkorrigerede tal fra Danmarks Statistik.

Det kan umiddelbart lyde overraskende, påpeger Tore Stramer, chefanalytiker i Nykredit.

Hus

»Vi er altså endnu ikke i en situation, hvor bedringen i dansk økonomi, det massive rentefald og den tiltagende aktivitet på boligmarkedet har formået at mindske antallet af tvangsauktioner. Vi må således også konstatere, at opsvinget endnu ikke har kastet færre tvangsauktioner af sig,« skriver han i en kommentar.

Chefanalytikeren advarer dog mod, at man tolker alt for skarpt på de månedlige udsving i antallet af tvangsauktioner. Ser man på udviklingen i første halvår under ét har antallet af månedlige tvangsauktioner nemlig ligget nogenlunde stabilt omkring et niveau lige under 300 ejendomme.

Østerbro

Samtidig skal man have i baghovedet, at antallet af tvangsauktioner normalt kun reagerer meget langsomt på en bedring i de økonomiske nøgletal. Tore Stramer forventer derfor, at antallet af tvangsauktioner så småt vil begynde at falde – men at der bliver tale om et beskedent fald.

»Den primære drivkraft bag det ventede fald i antallet af tvangsauktioner vil være en forsat fremgang i beskæftigelsen og handelsaktiviteten på boligmarkedet,« skriver han.

1. Villa i Karlslunde

Også Las Olsen, forbrugerøkonom i Danske Bank, venter en bedring.

»Indtil videre i år har vi set stigende huspriser og stigende antal hushandler i det meste af landet, men det har altså ikke givet sig udslag i færre tvangsauktioner. Det er ikke overraskende, for tvangsauktioner er det dårlige slutresultat af en lang proces. Men der er grund til at tro, at vi kommer til at se lidt bedre tal senere på året,« skriver han i en kommentar.

Begge understreger, at de massive renteudsving, vi har set i den senere tid, ikke vil få den store betydning for antallet af tvangsauktioner.

Tvang_brevkassen

»Typisk er tvangsuaktioner resultatet af personlige problemer udløst af for eksempel skilsmisse og sygdom kombineret med et boligmarked, hvor det er svært at få solgt på almindelige vilkår. Der er dog ingen tvivl om, at det store rentefald igennem krisen har hjulpet en del til at undgå tvangsauktion, fordi de har kunnet spare penge ved at omlægge deres lån,« skriver Las Olsen.

Ser man på antallet af tvangsauktioner over en lidt længere periode, har det da også været faldende siden 2012, da det toppede med hele 521 bekendtgjorte tvangsauktioner i marts.

Realkreditrådet skriver i en pressemeddelelse, at faldet skal ses i sammenhæng med den stigende aktivitet i dansk økonomi.

Bent Andersen

»Når der er mere gang i hjulene, løber færre boligejere ind i de betalingsproblemer, der i sidste ende kan føre til tvangsauktioner. Boligejernes betalingsproblemer er løbende faldet de seneste fem år, og aktuelt er ca. 3.500 boligejere bagud med betalingerne på deres boliglån,« udtaler Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Det seneste år har der i gennemsnit været 39 tvangsauktioner pr. kommune, men det dækker over store regionale forskelle. I Region Hovedstaden, hvor der er godt 400.000 ejerboliger fordelt på 29 kommuner, har kommunerne i gennemsnit haft 19 tvangsauktioner, mens det tal i Region Sjælland er oppe på 68 tvangsauktioner. Det skal ses i lyset af, at der i Region Sjælland er 100.000 færre ejerboliger fordelt på 17 kommuner, skriver Realkreditrådet.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen