Berlingske Business

Fleksrenterne falder forskelligt ud

boig
Foto:

Under de to auktioner over fleksrenter, der netop er overstået, kom Nykredit og Nordea ud med markant forskellige renter. Forskel på godt 2.500 kr. årligt.

Både Nykredit og Nordea Kredit har netop afsluttet deres auktioner over de obligationer, der ligger bag flekslån. De er endt med etårige renter på henholdsvis 0,49 og 0,56 procent i henholdsvis Nykredit og Nordea.

Det giver ydelser på henholdsvis 3.205 og 3.420 kroner i de to realkreditinstitutter for hver lånte million kroner. På årsbasis giver den en forskel på 2.580 kroner per lånte million.

De nye renter afspejler det langsomt stigende renteniveau fra de 0,35 og 0,36 procent i Nordea og Nykredit på de lån, der blev refinansieret til rekordlave renter i januar.

»Det sætter da gang i hvad-nu-overvejelser om, hvad der skal ske nu. Men der er lang vej, til renterne for alvor begynder at bide fra sig,« siger afdelingsdirektør i Nykredit Sune Worm Mortensen.

Men Nykredit har afholdt auktioner over et par uger, så har Nordea solgt sine obligationer på kun tre dage - netop som uroen omkring situationen i Syrien har boblet og pillet noget af risikolysten ud af investorerne. Det betød, at renten faldt en smule fra den første auktionsdag som følge af stigende obligationskurser.

»Den stadig mere tilspidsede situation i Syrien påvirker stemningen på de finansielle markeder negativt. Investorernes risikoappetit er faldende, da de frygter den påvirkning, en eventuel militær intervention i Syrien kan få for væksten i de vestlige økonomier,« konkluderede boligøkonom Lise Nytoft Bergmann efter gårsdagens auktion.

Netop de etårige flekslån er på gyngende grund for tiden, da flere realkreditinstitutter med forskellige geværgreb prøver at få boligejerne til at fravælge årlige rentetilpasninger samt afdragsfrihed.

Senest har Realkredit Danmark, som ikke refinansierer flekslån i denne runde, sat kursskæringen på F1-lån op fra 0,2 til 0,3 procent, ligesom det løbende gebyr, bidragssatsen, er sat op.

Nykredit har også sat priserne op og vil ikke afvise yderligere prisstigninger.

»Priserne er generelt steget, og de forskellige aktører har grebet det an på forskellig vis. Det skyldes, at det er blevet dyrere at drive »fabrikken«, og da der er ikke noget, der tilsiger, at det bliver billigere, så vil det være forkert at afvise flere prisstigninger,« siger Sune Worm Mortensen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen