Berlingske Business

Find vejen gennem junglen af boliglån

salg
Det er umuligt at udpege ét boliglån som det bedste. Alle lån har både en række fordele og ulemper. Men generelt er renten lige nu så lav, at realkredittens hylder nærmest bugner med gode tilbud, der alle lyser op som yderst attraktive. Foto:

Det er vanskeligere end nogensinde at vælge det rette boliglån. Men læs med her, så bliver du klogere på, hvilke fordele og ulemper de enkelte lån har.

Det er umuligt at udpege ét boliglån som det bedste. Alle lån har både en række fordele og ulemper. Men generelt er renten lige nu så lav, at realkredittens hylder nærmest bugner med gode tilbud, der alle lyser op som yderst attraktive.

Absolut billigste lån lige nu er de nye såkaldte CITA-lån med halvårlig rentetilpasning. De hedder Flexkort hos Realkredit Danmark og Kort Rente hos Nordea Kredit.

Nykredit har endnu ikke et lån af denne type, men det kommer i løbet af få uger, oplyser afdelingsdirektør hos Nykredit, Sune Worm Mortensen

Hos BRFkredit oplyser seniorøkonom Mikkel Høegh, at de vil vente og se, hvad den nye lovgivning om F1-lån ender med, før de måske kommet med et tilsvarende lån.

Ørestad City - VM-husene og VM-bjerget.

Men med et CITA-lån uden afdrag kan man lige for tiden låne én million kroner uden afdrag for bare 755 kroner om måneden efter skat.

Hvis der ses bort fra en kort periode i sommeren 2012, hvor gældskrisen i Europa rasede, og realkredittens bidrag var lavere end i dag, er det den laveste ydelse, der nogensinde er set på et boliglån herhjemme.

Med denne lånetype, kan man med andre ord købe en pragtvilla til fem millioner kroner for en ydelse til realkreditten på bare 3.775 kroner om måneden. Det er mindre, end mange, som bor til leje, betaler for selv en lille lejlighed i et socialt boligbyggeri.

Et hurtigt smæk

Men det kræver selvsagt, at man kan blive godkendt til et så stort lån hos realkreditten, og også at man har råd til at betale en væsentligt højere ydelse, hvis renten stiger.

Ulempen ved dette lån er nemlig, at renten ændrer sig halvårligt, så hvis renten stiger, slår det lynhurtigt igennem på ydelsen.

Smækket kommer tilmed hurtigere end på det efterhånden gamle F1-lån, som kun får ny rente én gang årligt, og som lige nu koster 920 kroner efter skat uden afdrag per ene million kroner.

1411pn

»Men interessen for Flexkort er meget stor. Otte ud af ti, som tager lån med variabel rente, går efter dette lån, fordi det er billigt,« siger Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom hos Realkredit Danmark.

Samme melding kommer fra Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker hos Nordea Kredit.

»Kort Rente har vippet F1-lånet af pinden som det mest populære lige nu,« siger hun.

Er man til mere sikkerhed og ikke ønsker at spille på, at renten bliver ved med at være lav, er de særlige F3- eller F5-lån en overvejelse værd. De har en fast rente tre eller fem år frem i tid. Men disse lån har dog den uheldige egenskab, at de er inkonvertible. Det vil sige, at de er svære at komme ud af, hvis renten fortsætter med at falde. Så kan de stige til over kurs 100. En del, som tog disse lån for en del år siden, hvor renten var højere, står derfor i den situation, at de skal betale kurs 103 eller 104 for at komme ud af lånene. Det vil sige, at man taber 30.000 til 40.000 kroner for hver ene million, der er tale om.

Så det er lån, der helst skal beholdes til udløb, og som kan være svære at komme ud af, hvis jobbet ryger, en skilsmisse truer, man skal have ny bolig, eller der sker andet uventet.

Sikkerhed lig med fastforrentede lån

CITA-lånene har ikke denne uheldige egenskab, eftersom de hvert halve år, når renten skal tilpasses, ligger i kurs 100. Dette lån bygger tilmed også på tre-årige obligationer, hvorfor der kun skal betales kursskæring til realkreditten hvert tredje år, og ikke hvert år som med F1-lån. Kursskæring er den lille bid på typisk 0,3 procentpoint af kursen på obligationer, som realkreditten snupper til sig selv som en slags gebyr.

Er man til sikkerhed, så er det ultimative valg det gode gamle fastforrentede lån med 30 års løbetid. Det koster lige nu 2.700 kroner om måneden uden afdrag og 4.140 kroner med afdrag, altså 3,5 gange så meget som et CITA-lån.

15BUSgrundskyld.jpg

Det fastforrentede lån har dog den store fordel, at det kan konverteres. Det er noget, som kan blive en rigtig god forretning, hvis renten stiger, og kursen på lånet falder. Så kan man nemlig konvertere op og få en lavere restgæld. Det er svært, for ikke at sige umuligt, at konvertere på de mest optimale tidspunkter. Så det kræver en heldig hånd og koster også en del, men kan give stor gevinst.

Vil man spare op og afvikle gæld, har realkreditten også gode alternativer. Særligt interessant er så et 20-årigt lån med en pålydende rente på bare 2,5 procent. Det koster med afdrag 5.400 kroner om måneden efter skat for hver million kroner, der er tale om.

Det er med andre ord syv gange dyrere end et CITA-lån. Men så får man også et super godt lån, hvor renten er lav og fast, og gælden er væk om 20 år.

Et ti-årigt fastrentelån er også en mulighed. Men det koster 9.150 kroner efter skat om måneden. Mange penge, men så er der også sat maksimal turbo på opsparingen og afviklingen af gæld, hvilket man næppe fortryder, når de ti år først er gået.

En mellemting mellem de økonomisk hårde og bløde lån er de særlige T-lån. Her vælger man selv et fast beløb, man vil betale hver måned, og det er så løbetiden på lånet, der svinger, hvis renten ændrer sig.

Man kan eksempelvis vælge en ydelse, der hedder 5.000 kroner om måneden på et F3-lån. Derved afdrager man tæt ved 1.500 kroner mere om måneden, end på et traditionelt F3-lån med afdrag, der koster 3.500 kroner om måneden efter skat.

12BUSKartoffelraekkerne.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen