Berlingske Business

Finansministeriet advarer om boligboble i København

Mausoleum Gerda Edel J
Overskrift
Nu advarer også Finansministeriets embedsmænd om en mulig boligboble. Foto:
 

Flere myndigheder er bekymrede for prisudviklingen på boliger i København. Men generelt mødes øget aktivitet på boligmarkedet i hele landet positivt.

Det ser generelt godt ud med boligpriserne, og det kan ses i alle regioner af Danmark. Priserne er drevet op af den meget lave rente, samt stigende indkomster og beskæftigelse. Sådan lyder den positive melding om udviklingen på det danske boligmarked fra Finansministeriet i den seneste Økonomisk Redegørelse 2015, som netop er offentliggjort.

Men der er også grund til bekymring. Det er de primært de københavnske boligpriser, som stikker af.

»Det er dog især priserne på ejerlejligheder i de større byer, navnlig København, der er steget voldsomt over det seneste år. Det giver anledning til skærpet årvågenhed, da en længere periode med høje prisstigningstakter øger risikoen for en boligboble,« skriver Finansministeriets embedsmænd i redegørelsen.

Venstre

Dermed tilslutter de sig en stigende bekymring for netop boligmarkedet. Som beskrevet i dagens Berlingske Business advarer både Finanstilsynet, Nationalbanken og senest også Danske Banks cheføkonom om risikoen. Sidstnævnte vurderer i et groft skøn, at 7300 danske boligejere kan have købt for dyrt gennem de seneste tre kvartaler. Også i Aarhus og Aalborg risikerer boligejere at have købt for dyrt.

Nu forventer embedsmændene dog, at prisstigningerne klinger af i andet halvår. Så det tyder omvendt på, at der er solid grund under prisstigningerne.

»Selv om priserne på ejerlejligheder er steget markant i de seneste år, vurderes priserne i København fortsat at have et niveau, der er i overensstemmelse med den underliggende økonomiske udvikling, herunder fremgang i beskæftigelsen, stigende realløn, lave renter og et begrænset udbud af nye boliger. Hertil kommer, at befolkningen i København by er vokset med knap 13 pct. siden 2008, hvilket presser efterspørgslen op.«

Danske Bank.

Generelt forventer embedsmændene, at priserne på enfamiliehuse vil stige med 6,5 pct. i 2015 og 4,0 pct. i 2016. I Økonomisk Redegørelse fra maj forventede den tidligere regering, at huspriserne ville stige med 4,5 pct. i både 2015 og 2016. Derfor hører det også med til billedet, at prognosen for 2016 er blevet nedrevideret en anelse, konstaterer Nykredit i en analyse, som også advarer om risikoen for en boligboble:

»Fremgangen i større dele af landet ikke bør forveksles med, at et nyt boligopsving har ramt hele det danske boligmarked. Det er rettere en indikation på, at bunden er rundet og at huspriserne har stabiliseret sig i mange landdistrikter. Opsvinget har derimod ramt de største byer, og med prisstigninger på op mod 15 pct. i første halvår er der faresignaler på ejerlejlighedsmarkedet i det centrale København. I vores hovedscenarie forventer vi ikke, at en ny boligboble vil ramme det københavnske boligmarked. Men risikoen er reel, hvis tempoet fortsætter i de kommende måneder,« lyder det fra Nykredit, som mener, at kun kraftigt stigende renter kan føre til egentlige prisfald.

Generelt er advarslerne også udtryk for, at et relativt nyt organ, Systemisk Risikoråd med topembedsmænd og nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen, tager finansielle risici for Danmark meget alvorligt.

TV: Finanstilsynet advarer: Ny boligboble på vej

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen