Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Finansminister: Ingen boligejere taber på udspil om boligskat

aaa
Foto:

Regeringens boligudspil vil give nogle nuværende ejere af lejligheder en ekstraregning, skriver avis.

København. Boligejere vil samlet set få flere penge mellem hænderne, hvis regeringen får held til at gennemføre sit udspil til en ny boligskat.

Det slår finansminister Kristian Jensen (V) nu helt fast, efter at Jyllands-Posten lørdag har beskrevet et forhandlingsnotat fra Finansministeriet.

Notatet viser ifølge avisen, at nogle nuværende ejere af lejligheder vil få en ekstraregning, hvis udspillet finansieres ved at forringe værdien af rentefradraget yderligere.

Det selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har garanteret, at "ingen nuværende boligejere ville komme til at betale mere end med de nuværende skatteregler". Et løfte, som finansministeren nu gentager.

- Regeringen ønsker at skabe tryghed for alle boligejere. Derfor har vi fremlagt et forslag til et nyt boligskattesystem, hvor ingen - hverken hus- eller lejlighedsejere - samlet set skal betale mere i ejendomsværdiskat og grundskyld, når det nye system indføres.

- Samtidig foreslår vi, at de boligejere, der har betalt for meget i ejendomsskat, får penge tilbage, siger Kristian Jensen.

- Sådan et forslag er ikke gratis og skal selvfølgelig finansieres. Her har vi blandt andet foreslået at skære lidt i rentefradraget.

- Men det ændrer altså ikke ved, at hvis regeringens forslag vedtages, så kan alle boligejere være trygge ved, at deres samlede boligskat ikke stiger, når det nye system træder i kraft, siger han.

Beregningerne i avisen viser eksempelvis, at en ejer af en lejlighed til fem millioner kroner i København vil skulle betale 2900 kroner ekstra om året i 2021, hvor de nye regler skal træde i kraft.

- Jeg kan ikke genkende de tal, Jyllands-Posten har, i forhold til det samlede regnestykke.

- Hvis man kigger på den samlede virkning af ejendomsværdiskat, grundskyld, og lavere rentefradrag, vil vedkommende have flere penge mellem hænderne, siger Kristian Jensen.

Spørgsmål: Du siger, at den samlede regning vil blive mindre for alle boligejere, også selv om man ændrer fradraget?

- Der vil være nogle boligejere for hvem, at det vil betyde en uændret skat. Altså, at de ikke får en ekstraregning, men at de bliver låst fast på den skat, de betaler i dag. Lige præcis boligejerne i København vil få en mindre beskatning, end hvis vi bare havde fortsat uændret, siger Kristian Jensen.

Spørgsmål: Og flere penge mellem hænderne samlet set?

- Ja.

/ritzau/

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen