Berlingske Business

Fastfrysning af ejendomsskat koster milliarder

12BUSParcelhuskvarter.jpg
Det vil koste staten et indtægtstab på mellem ni og ti milliarder kroner at fastfryse grundskylden, viser nye beregninger fra Finansministeriet. Arkivfoto: Uffe Weng

Grundskylden stiger med høj fart, og derfor har flere borgmestre efterlyst en fastfrysning af denne boligskat. Men det vil koste en formue, viser beregninger fra Finansministeriet.

De offentlige finanser vil blive forværret med helt op mod ti milliarder kroner årligt på længere sigt, hvis grundskylden fryses fast på samme måde som ejendomsværdiskatten er det.

Det fremgår af et svar til Folketinget, som finansminister Bjarne Corydon (S) har afleveret.

Ejendomsværdiskatten på én procent har siden 2001 været låst fast på 1,0 procent af boligens værdi i enten 2001 plus fem procent eller 2002. Der tages udgangspunkt i det laveste tal. Der er dog en lavere sats på 0,8 procent for boliger købt før 1. juli 1998.

Men grundskylden, som betales til kommunen, stiger lystigt. De enkelte kommuner fastsætter selv satsen, der kan variere mellem 1,6 og 3,4 procent. Der er dog sat et loft over, hvor meget den kan stige fra år til år. Loftet betyder, at grundskylden for den enkelte bolig højst må stige med stigningen i det kommunale udskrivningsgrundlag plus 3,0 procent enheder, dog maksimalt syv procent om året ved uændret grundskyldspromille.

Trods fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, så venter Finansministeriet, at indtægterne fra denne skat vil stige fremover, fordi der kommer flere boliger, og fordi flere glider ud af den særlige rabat, der er på boliger købt før 1. juli 1998. Derfor vil indtægterne på dette område stige fra 13 til 14 milliarder kroner årligt frem mod 2020, fremgår det af svaret.

Men indtægterne fra grundskylden vil stige med hele 14 milliarder kroner fra 26 til 40 milliarder frem mod 2020, fremgår det.

Finansministeriet skønner dog også, at flere grunde udstykkes og bebygges, og blandt andet derfor skønner de samlet set »kun«, at det offentlige vil miste ni til ti milliarder kroner årligt ved at fastfryse grundskylden på det aktuelle niveau.

Men det er stadig så meget, at selv CEPOS, som ellers kæmper for lavere skatter, advarer mod at fastfryse grundskylden.

Bedre at fjerne topskatten

»En varig skattelettelse på ni til ti milliarder kroner er betragtelig. Der kan være rent politiske grunde til at lette grundskylden, men set med fagøkonomiske briller, så giver det ikke god mening. Hvis man har ni til ti milliarder kroner, så er det langt bedre at fjerne topskatten,« siger Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom hos CEPOS.

Topskatten kan fjernes for samme sum, og det kan sænke den danske marginalskat fra 56 til 42 procent. Det vil være lavere end i England og Tyskland og på niveau med USA, hvilket vil øge udbuddet af arbejdskraft og væksten mærkbart herhjemme.

»Set fra et vækstperspektiv giver det derfor meget mere mening at lette topskat, selskabsskat og andre forvridende skatter end at lette grundskylden,« siger Mads Lundby Hansen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen