Berlingske Business

Få de gode begynderråd til Airbnb

FILES-GERMANY-ECONOMY-PROPERTY-INTERNET-TOURISM
Arkivfoto. Internettet er fyldt med hjemmesider, hvor du kan leje dig ind i private hjem, når du skal på ferie. Men husk at tage nogle vigtige forholdsregler. Foto:

Internettet er fyldt med hjemmesider, hvor du kan leje dig ind i private hjem, når du skal på ferie. Men husk at tage nogle vigtige forholdsregler.

Forårets brise kan næsten mærkes mod ansigtet, og med foråret kommer sommeren og ferietrangen, hvor mange tyr til at leje deres feriebolig gennem private forbrugere via hjemmesider som Airbnb og Homeaway.

Vibeke Myrtue Jensen, der beskæftiger sig med deleøkonomi og er miljøpolitisk rådgiver ved Forbrugerrådet Tænk, tager altid udgangspunkt i sin egen mavefornemmelse, og det råder hun også andre til at gøre.

Har man en mærkelig fornemmelse, så lad være og find en anden bolig. Det samme siger Claus Skytte, der er forfatter og ekspert i deleøkonomi. Han peger på, at grundideen bag deleøkonomi er tillid.

»Der findes ikke noget Ribers indenfor deleøkonomi, så det handler om tillid. Gode oplevelser med deleøkonomi skaber heldigvis mere tillid til mennesker«, siger han.

07BUSBrevkassen---airbnb-17.jpg

Firmaerne bag hjemmesiderne er bevidste om, at anmeldelserne af boligerne er det vigtigste. Man bliver bare nødt til at kunne sortere i dem.

Vibeke Myrtue Jensen har den erfaring, at det primært er de gode anmeldelser, der får blikfang på hjemmesiden, hvor de dårlige nærmest gemmes lidt væk.

Det kan også ske, at lejer og udlejer bliver uenige om noget, der ender med at dominere i anmeldelsen.

»Hvis jeg giver dig en dårlig anmeldelse, kan du også give mig en dårlig anmeldelse, selv om jeg måske ikke har været en dårlig lejer. Anmeldelserne er en god rettesnor, men man skal tage dem med et gran salt«, siger Vibeke Myrtue Jensen.

»Hvis der er 1000 lejere, der har givet en udlejer en fair anmeldelse, så kan du godt regne med det, ellers er det bare at tage kontakt til udlejeren,« forklarer Claus Skytte.

Det er vigtigt ikke at holde sig tilbage, når man går i gang med at finde sig en bolig over nettet. Claus Skytte forklarer, at man sagtens kan skrive til en udlejer og spørge, hvorfor de har fået dårlige anmeldelser eller slet ingen anmeldelser har.

Vibeke Myrtue Jensen peger på, at en grundig forventningsafstemning er vigtig, så der ikke opstår nogen tvivl.

»Man kan lave sin egen kontrakt for at sikre sig, at alt går, som det skal«, lyder rådet fra hende.

Her drejer det sig om en kontrakt, der indeholder andre og mere specifikke punkter end den kontrakt, der hører til hjemmesiden.

En sidste ting, som også er vigtig at holde sig for øje, er afbestillingspolitikken.

»Det er en god idé at holde øje med, hvor striks afbestillingspolitikken er, hvis noget skal ændres i forbindelse med ferien,« siger hun.

Er det en meget striks politik, kan det nemlig være svært at få sine penge retur, hvis man ender med at aflyse ferien.

AIRBNB-CHINA/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen