Berlingske Business

Ejendomsmæglere jagter gør det selv-sælgere

pix-øe
Forbrugerombudsmanden Henrik Øe, påpeger, virksomheder skal have samtykke, før de må sende elektroniske reklamer. Foto:

Flere ejendomsmæglere har henvendt sig på selvsælgeres annoncer, hvilket kan være ulovligt.

Der dukker også ejendomsmæglere op blandt de henvendelser, som gør det selv- sælgere af ejerboliger modtager via boligportalen Boliga. Mæglerne konstaterer i nogle tilfælde, hvor længe boligen har været til salg, og i de eksempler, Berlingske har set, tilbyder mæglerne at overtage salget.

Men det kan være i strid med markedsføringsloven, konstaterer forbrugerombudsmand Henrik Øe.

»Hvis man benytter elektronisk post til at sende reklamemateriale og ikke har indhentet et samtykke først, kan det være en overtrædelse af spamreglen i markedsførings-loven. Det kan sanktioneres med en bøde på minimum 10.000 kroner,« siger Henrik Øe.

Han vil reagere på henvendelser fra borgere, der føler sig trådt for nær.

»Hvis man modtager sådan noget, må man henvende sig til mig,« siger han og påpeger, at der er en særlig indgang til at anmelde spam på hans hjemmeside, Forbrugerombudsmanden.dk.

I et tilfælde har en sælger af en villa i den dyre ende på Fyn modtaget en anonym henvendelse, som af modtageren bliver opfattet som i bedste fald useriøs.

En privat holdning

»Vi vil ikke drømme om at købe en ejendom i den prisklasse privat,« hedder det blandt andet i henvendelsen, hvor der også spørges, hvorfor i alverden sælgeren ikke bruger en ejendomsmægler.

Henvendelsen giver indtryk af at være fra en potentiel køber, og sælgeren, Arne Førgaard, skrev tilbage til den anonyme afsender og bad blandt andet om identifikation. Men fik ikke noget svar.

Henvendelsen er afsendt fra en gratis Gmail-konto, og det obligatoriske navnefelt er udfyldt med »Lotte Hansen«, kan Boliga se i sit system. E-mailen er sendt fra en computer med en IP-adresse tilhørende adressen Mynstervej 5 på Frederiksberg, hvor EDC Gruppen, Danmarks største mæglerkæde, har sit hovedsæde.

Men EDC har ingen Lotte Hansen ansat, oplyser EDCs kommunikationschef, Jan Normann, som ikke mener, at sagen er særligt interessant.

»Hvis det hele holder vand, er det et udtryk for en privatperson, der sender en privat holdning til en anden person. Det er ikke et officielt EDC-initiativ. Hvis samtlige sælgere på Boliga havde fået sådan en henvendelse, kunne jeg se, at det var interessant. For mig at se er det en privat holdning, der er fuldstændig legitim, og som jeg selv deler,« siger han.

Jan Normann synes, det er mærkeligt, at Berlingske interesserer sig for henvendelsen.

»Boliga har jo en interesse i at komme efter mæglerne (på grund af konkurrence, red.). Og Berlingske ejer en del af Boliga – så det, synes jeg egentlig, er mere mærkeligt,« siger han.

Berlingske Media ejer 24,9 procent af Boliga.

I Home mener relationschef Mads Ellegaard, at det er problematisk, hvis medarbejdere i en ejendomsmæglerkoncern ikke giver sig til kende, hvis de deltager i en debat eller giver udtryk for en holdning fra virksomhedens IP-adresse.

»Det er ikke lødigt, og hvis det skete i Home, ville jeg helt sikkert tage en snak med vedkommende om at indstille den adfærd,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen