Berlingske Business

Disse ting lokker og skræmmer køberne

fgh
Foto:

Det er ikke så sjældent, at man har hørt folk være ved at være trætte af deres husrenovering, som trækker i langdrag - eller som ligefrem er ved at koge over af lykke over deres nye køkken med alle drømmedetaljerne.

Når du selv er på boligmarkedet, er der helt sikkert også nogle projekter, der får dig til at udvandre fra åbent hus-arrangementet. Og andre der straks sætter din hjerne i gang med at tænke i fliser, armatur, låger og gulve.

Men selvom nyistandsat og indflytningsklart kan være i høj kurs, spiller muligheden for at sætte sit eget præg en stor rolle i boligkøbet. Det skriver boligsiden Boliga.

»Der er helt sikkert købere, som går efter den 'færdige' løsning, da de ikke har de tidsmæssige ressourcer eller indsigt til at kaste sig ind i et stort renoveringsprojekt. Dog synes mange, at det er ok at skulle lave et nyt køkken eller et lækkert badeværelse,« siger ejendomsmægler Jesper Holm, der er indehaver af Lokalt Liebhaveri.

Udbud

»Der er naturligvis også nogen, som går efter et decideret renoveringsprojekt, men det er min fornemmelse, at det ofte er omfanget og ejendommens størrelse, som kan gøre det svært for en køber at overskue,« siger han.

Køkken, bad og god smag

Hos ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen i Nordjylland oplever man også, at der - trods en tendens til at istandsatte huse både bliver solgt hurtigere og dyrere - også er mange købere, der gerne vil have et hus, der trænger til en kærlig hånd.

»Det er faktisk bedre, at det, der er i huset, ikke har nogen værdi, f.eks. et meget gammel køkken som ingen værdi har i stedet for et køkken, der er ok, men som folk alligevel vil smide ud. Der betaler du for noget, som du alligevel bare smider ud. Så derfor er et hus der trænger til en kærlig hånd også i høj kurs,« siger Jette Gudiksen.

Begge mæglere peger dog på, at det er den gode smag og kvaliteten af istandsættelsen, der er helt afgørende for, om køber gerne vil betale mere - eller om de hellere selv vil rulle ærmerne op.

Projektsalg

»Jeg synes, tendensen er, at istandsætte huse er i høj værdi. Det er som om, at folk har fået mere travlt, og jo bedre og up-to-date et hus er istandsat, jo hurtigere bliver det typisk solgt. Især hvis dem, der har istandsat huset, har været gode til at istandsætte med god smag,« siger Jette Gudiksen til Boliga.

Samtidig peger Jesper Holm fra Lokalt Liebhaveri også på, at dårlig stand på husets mere vitale dele kan være afskrække mange købere.

»Det er faktisk tag, vinduer og facade, som trækker mest ned. Der er mange som gerne vil sætte deres eget præg på køkken og badeværelser, men hvis der samtidig skal laves en totalrenovering af klimaskærmen, kan det helt sikkert blive en show stopper og et uoverskueligt projekt,« siger Jesper Holm.

Boligkøb Venstre vil ikke være med til at skrue på skatteregl

»Så min anbefaling til villaejere generelt; vedligehold og renovér jeres klimaskærm med respekt for villaens arkitektur og originalitet. Så har man taget et godt udgangspunkt, når man på et tidspunkt skal sælge.«

Her er fem trin til det perfekte boligkøb.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen