Berlingske Business

Det må sælger tage med ved et boligkøb

Boliglån Månedlige boligudgifter Boligkøb RB PLUS PFS Svært
Foto:

Mens de fleste boligkøbere møder op til et ryddet og rengjort hjem, så må andre konstatere, at sælger har strippet matriklen for alt, der bare sidder en smule løst.

Og så kan man ende som den boligkøber, der i afmagt har måttet ty til internettets orakler for svar på, om det nu også er rimeligt, at sælger har gravet fem træer op fra haven, taget flere blomster og snuppet toiletpapirholderen og overskabene fra køkkenet, inden huset blev overdraget.

Men hvor meget må sælger rent faktisk tage med, når man handler hus. Det meste, lyder svaret:

»Man kan som køber forvente, at sælger tager alt sit indbo med sig på nær det, man må kunne forvente forbliver, for at ejendommen er fungerende,« siger Marianne Buchwald Schou, advokat hos Boligadvokatkontoret til Boliga.

Det vil sige, at sælger eksempelvis skal efterlade markisen, flagstangen, legehuset, den nedgravede trampolin og drivhuset uden for murene. Mens det inden døre blandt andet er pejsen, de faste tæpper og alle de monterede badeværelsesmøbler, som følger med i handlen.

Tjek papirerne

I virkeligheden falder det hele dog tilbage på den aftale, man indgår ved købet. Ofte bliver der brugt en standardiseret købskontrakt, men der er punkter - som fx hårde hvidevarer - som er noget, man skal aftale for den enkelte handel.

Skulle man så løbe ind i det problem, at sælger har taget en del mere med sig end ventet, så er det med at kontakte den rådgiver, man har haft som faglig klippe undervejs i bolighandlen:

»Som køber skal man være klar over, at til trods for at det er aftalt, at hårde hvidevarer og tilbehør medfølger, er det desværre ikke reguleret i hverken købsaftalen eller standardvilkårene, hvordan køber kan håndhæve, hvad der er aftalt, dvs. hvordan køber kan gennemtvinge, hvad der er aftalt. Det er bl.a. én af grundene til, at det vigtigt at kontakte en boligadvokat i forbindelse med køb af fast ejendom,« siger Marianne Buchwald Schou til Boliga.

Og når det kommer til det, der står udendørs, så er det altså alene udsmykning og eventuelle skulpturer, sælger må tage med medmindre andet specifikt er aftale i købsaftalen. Altså ingen træer.

Her kan du læse fem trin til det perfekte boligkøb.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen