Berlingske Business
17:57Tak for i dag

Det betyder amerikanske rentestigninger for Danmark

USA
Amerikanske økonomi er i væsentlig bedre form end den europæiske. Den amerikanske centralbank sætter næsen op efter tre rentestigninger i 2017. Foto:

Den amerikanske centralbank tager et hårdere ladegreb på sit rentevåben end ventet og signalerer, at der vil falde tre rentestigninger i stedet for to i 2017. Det betyder, at den amerikanske dollar stiger - på sigt vil de danske boligrenter følge med op.

Den amerikanske centralbank raslede onsdag aften med sin rentesabel og varslede, at tiden med ultralave renter er ved at rinde ud. Det var på forhånd ventet, at renteprognoserne fra USA pegede i retning, at 2017 ville byde på to rentestigninger. Markedet blev dog taget en anelse ved næsen, da den amerikanske centralbank nu forventer at sende renten op tre gange til næste år.

USA-TRUMP/ABE

Sådan kommer de amerikanske renteforhøjelser til at ramme Danmark - og den globale økonomi som helhed:

Aktiemarkedet
Det amerikanske aktiemarked tog et mindre dyk i kølvandet af renteprognosen fra den amerikanske centralbank. Forklaringen er den, at udmeldingen om en ekstra rentestigning i 2017 kom bag på markedet. Samtidig har de amerikanske aktier skudt høj fart siden det amerikanske præsidentvalg i november. Grundlæggende må aktionærerne derfor indstille sig på, at opturen på aktiemarkederne vil løje af.

US-POLITICS-TRUMP

»Renten går lidt mere op end forventet af de rigtige årsager: Stigende vækst og inflationsforventninger. Derfor er rentestigninger for nærværende ikke noget større problem. Investorerne skal dog stadig erindres om, at den store optur på aktiemarkederne er bag ved og ikke foran,« skriver Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, i en analyse.

Obligationsmarkedet
2017 vil give stigninger på markedsrenterne. Kort efter den amerikanske renteforhøjelse onsdag aften begyndte de amerikanske rentekurver at stige over hele linjen. Samme udvikling satte ind i Tyskland. Det danske obligationsmarked indledte ligeledes torsdagen med rentestigninger, som dermed følger udviklingen fra USA. Onsdag aften dansk tid steg renten på det tiårige amerikanske statspapir med 10 basispoint til 2,57 pct. I Danmark er stigningen dog noget mindre.

USA TRUMP

Danske boligejere
De danske boligejere bør begynde at overveje, om det tiden er kommet til at kigge nærmere på længere realkreditfinansiering frem for at satse på de helt korte renter. Der er dog ingen grund til panik. For selv om den amerikanske centralbank varsler flere rentestigninger, kan de danske boligejere stadig sove trygt om natten.

»I Danmark er der fortsat udsigt til negativ rente fra Danmarks Nationalbank i lang tid endnu – i hvert fald hele vejen igennem 2017 og formentlig også hele vejen igennem 2018. Det skyldes, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil holde renten negativ længe endnu i lyset af en væsentligt svagere økonomisk situation i eurozonen end i USA,« skriver Sydbanks cheføkonom Jakob Graven, i et notat.

Hos Dansk Erhverv påpeger cheføkonom Steen Bocian dog, at Danmark er et meget rentefølsomt land, fordi danskere helt generelt ligger inde med store boliglån.

»Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal vælge lån med fast rente, men hvis man vælger lån med variabel rente, skal man altså have en økonomisk buffer, så man kan håndtere rentestigninger. Der er ingen der ved, om rentestigningerne kommer og hvornår de kommer til Europa og dermed Danmark – men meget taler altså for det – og det skal man være forberedt på,« skriver Steen Bocian.

Nipper

Danske virksomheder
For danske virksomheder med stor eksport til USA er de amerikanske renteprognoser godt nyt. Rentestigninger i USA betyder nemlig, at den amerikanske dollar bliver mere værd. Det betyder igen, at virksomheder med høj omsætning i USA får flere penge kassen, når indtægter i dollar bliver konverteret til danske kroner. Det kan få betydning for en virksomhed som eksempelvis Novo Nordisk, da den danske diabeteskæmpe sælger for mere end 50 milliarder kroner om året på det amerikanske marked.

28BUSUSA-ELECTION-TRUMP-111.jpg

Danske turister med USA-rejser på radaren
For danskere med kurs mod en ferierejse til USA er udsigten til en stærkere amerikansk dollar skidt nyt. Det betyder nemlig, at opholdet på den anden side af Atlanten bliver dyrere. Danske turister drager hvert til USA i tusindvis, hvor især storbyen New York lokker. Hvis man går og drømmer om en rejse til USA, tyder alt på, at man skal tænke sig om en ekstra gang, når rejsebudgettet skal lægges. I 2015 besøgte mere end 350.000 danskere i USA.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen