Berlingske Business

Derfor bliver dit hus ikke solgt

PFS Find vej mellem F-lånene
Foto:

Månederne går forgæves. Det ene åbne hus afløser det andet. Og man har jo allerede truffet beslutningen om et boligskifte, så nu må den rette køber gerne dukke op.

Selvom man har sat byens skarpeste pris, kan det godt være, at man ikke er en af de heldige boligsælgere, der kan tilføje et "lyn-" foran deres handel, skriver Boliga.

Det kan være svært at finde entusiasmen frem, når søndag formiddag igen skal bruges på støvsugning og oprydning, inden dørene går op til det annoncerede åbne hus.

Men bliv ved med at tro på det, lyder det fra eksperterne i boligsalg, mæglerne:

»Som boligsælger er det vigtigt, at man ikke mister gejsten, men at man også, når boligen skal fremvises fjerde gang, sætter den i stand, som om det var første gang. Det gælder i forhold til rengøring, oprydning, udluftning og generel opstramning af de elementer, der måske halter lidt. Et løst håndtag eller en manglende flise kan give et forkert indtryk af en bolig, der ellers står skarpt,« siger Mads Ellegaard, relationschef i Home.

25BUS20171115-090351-2-1510.jpg

For når det kommer til boligkøb, er der store og dyre valg på spil. Derfor skal man også have vist de mulige købere, hvor attraktiv en bolig man har sat til salg:

»At forberede sig til boligfremvisning kan godt minde lidt om at forberede sig til en jobsamtale eller en date. Det gælder om at fremvise den bedste version af sig selv,« siger Thomas Hovgaard, relationschef i Nybolig.

Boliga har her samlet tre grunde til, at boligen ikke bliver solgt:

VILLA ELSE

1. Din bolig giver ikke det perfekte førstehåndsindtryk

De fleste tænker nok, at førstehåndsindtryk hovedsageligt er noget, de skal bekymre sig om, når det er den potentielle chef, der skal charmeres på et sekund til jobsamtalen. Men din bolig skal på samme facon sælge sig selv til de mulige købere fra første blik:

»Førstehåndsindtrykket er altafgørende. Får man allerede ved ankomsten et indtryk af rod og kaos, påvirker det nemt resten af oplevelsen negativt. Vi anbefaler derfor altid, at boligen både udvendigt og indvendigt fremstår ryddelig. Altså riv eller fej indkørslen, fjern affald og andre ting, som hører til på genbrugsstationen, slå græsset, og få evt. haven til at se levende ud. Det får også boligen og ejendommen til at se større ud,« siger Thomas Hovgaard.

2. Din bolig er ikke neutral nok

Dit hjem skal være personligt og afspejle, hvem du er. Men når dit hjem er til salg, skal det også være som et lærred, køberne kan se sig selv udfylde:

»Det er klart, at neutrale farver er at foretrække. At male de skarpe eller personlige farver væk og erstatte dem med hvidt gør visuelt set rummene større og fjerner en farve, som køberen måske ikke kan lide. Det er alt sammen med til at sætte ind over for de kritiske områder og vende dem til en fordel i boligsalget,« siger Mads Ellegaard.

3. Din bolig er ikke tiptop klar til åbent hus

Har du hørt om tricket med at bage boller inden et åbent hus? Selvom du måske ikke behøver at finde det store bagegrej frem, kan du sørge for ikke at gøre det modsatte – nemlig at gøre din bolig mindre spiselig for de besøgende:

»En boligfremvisning er i høj grad en række af sanseindtryk, og er det første, man bemærker, indelukkethed og dårlig lugt som gammel mados og tobaksrøg, kan det have negativ betydning for folks tilbøjelighed til at falde for boligen. Derfor bør man altid lufte rigeligt ud, og undgå for alt i verden at stege fisk aftenen før, din bolig skal vises frem,« siger Thomas Hovgaard fra Nybolig.

Bolig

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen