Berlingske Business

Danskerne har den største tiltro til huspriserne i fem år

Økonom: Husejere får milliardregning til næste år
Foto:

Danskerne tror på, at huspriserne vil stige, viser ny undersøgelse. Optimismen er størst i hovedstadsområdet og de større byer, og flere eksperter giver danskerne ret i tilliden.

I efteråret 2008 eksploderede finanskrisen. Boligboblen sprang, og lige siden har boligmarkedet lidt under eksplosionens efterdønninger. Men nu viser en ny undersøgelse, at huspristilliden er den højeste i fem år.

Det er Greens Analyseinstitut, der for Børsen har lavet en meningsmåling, der viser at 53 procent af danskerne tror på stigende huspriser i de kommende 12 måneder, mens kun knap hver tiende forventer faldende priser.

For bare en måned siden var det 43 procent, der forventede en stigning. Det vil sige, at der fra maj til juni er tale om den største forbedring i boligtilliden i næsten et år, skriver Børsen. Og flere af landets eksperter giver danskerne ret i, at det er nu priserne begynder at stige og for alvor har bidt sig fast.

»Jeg tror danskerne får ret, når det gælder landsgennemsnittet. Men det vil komme til at afspejle sig på den måde, at de fem-ti største byer, kommer til at trække noget mere, og så vil man se falde andre steder i landet, fordi det stadig til være svært at afsætte husene i de områder,« siger cheføkonom i Spar Nord, Jens Nyholm til Børsen.

Og stigningerne dækker over en meget forskelligartet udvikling. Optimismen er størst i hovedstadsområdet og de større byer, hvor udkantsområderne stadig har svært ved at af afsat grundene.

Cheføkonom i Sydbank, Peter Jakobsen forventer da også en flad udvikling i Syddanmark, men giver Jens Nyholm ret i, at stigningerne vil være meget opdelte, med opsving i knudepunkterne og fald både vestpå og i Sønderjylland, skriver Børsen.

Optimismen kommer samtidig med en forbedret forbrugertillid, ledigheden faldt i maj og konjunkturbarometret for industrivirksomhederne peger også den rigtige vej. Desuden holder de fortsat lave renter hånden under huspriserne.

»Man må på baggrund af den lave rente forvente en svag stigning i boligpriserne. Jeg forventer også, at vi ser, at bestanden af usolgte boliger falder. Vi vil også se, at de store rabatter ved hushandler vil aftage,« siger Curt Liliegreen, sekretariatschef for Boligøkonomisk Videncenter.

Han tror dog ikke, at der vil komme en ny priseksplosion, som i årene inden finanskrisen.

»Glem store prisstigninger. Det er ikke det, vi står over for. På et tidspunkt vil renterne stige, og det vil ryste opsvinget på boligmarkedet. Dermed er der en ny risiko for prisfald, afhængig af timingen af det økonomiske opsving,« siger Curt Liliegreen til Børsen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen