Berlingske Business

Danmarks bedste beliggenhed? Kendt museumstifters sommerhus sat til salg

fsgr

Der findes beliggenheder, der med sin gadehøje-udsigt til byens mest trafikkerede vej, nok får nogen til at rynke på næsen. Og så findes der de modsatte. Dem, der kan få selv den mest speed-snakkende supersælger til at tie stille i mindst et par sekunder.

Blandt sidstnævnte beliggenheder findes et sommerhus i Kandestederne ved Skagen, der netop er blevet sat til salg. Her er nemlig en udsigt til natur og hav, der nok vil kunne behage selv det mest kræsne øje - helt i tråd med den tidligere ejer. Det skriver Boliga Kendte.

For sommerhuset har tidligere tilhørt Knud W. Jensen - grundlæggeren af et af landets mest berømte museer Louisiana i Nordsjælland - og det er stadig i familiens eje. Lidt endnu i det mindste.

For her 68 år efter at Knud W. Jensen købte feriehuset med den eminente beliggenhed, er det blevet sat til salg hos liebhavermægleren Lützau.

Prisen for at blive husets nye ejer er 10 millioner kroner.

Gyldendal og Louisiana

Man vil nok også i fremtiden kunne fornemme båndet med museet. Sommerhuset, der oprindeligt er opført i 1920, blev nemlig i 1976 ombygget af Louisianas arkitekt Vilhelm Wohlert.

Han har blandt andet tegnet den kamin, man finder i husets store stue - og så er der køkken-alrum og flere soveværelser i feriehuset.

Udsigten kan man nyde fra den store terrasse, og man behøver ikke frygte, at nybyggerier kommer til at forstyrre den. Grunden til sommerhuset er nemlig på 37.822 klitfredede kvadratmeter - og dele af matriklen er sågar naturbeskyttet hedeområde.

Knud W. Jensen grundlagde ikke bare Louisiana, han var også leder af det i årtier. Han erhvervede sig desuden aktiemajoriteten i forlaget Gyldendal.

Se sommerhuset her.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen