Berlingske Business
08:20Pandora i frit fald - hvorfor tror analytikerne stadig på aktien?

Danmark får smæk: Her er Nordens dyreste lejligheder

1 - Oslo udsigt
Fra Nordens dyreste lejlighed kan man nyde denne udsigt over Oslofjorden Foto: Privatmegleren

Synes du, at boligerne i Københavnsområdet er dyre? Sammenligner vi den dyreste lejlighed i Danmark med de dyreste i vores nabolande, må vi se os slået med adskillelige millioner.

Der findes lækre lejligheder og rigtig lækre lejligheder.

Og så findes der rigtig, rigtig lækre lejligheder.

Dem hvor balkonerne er alle de steder, du kunne tænke dig, og hvor udsigten uden besvær udkonkurrerer de programmerede landskaber på din screensaver.

Prisen - den hænger ufravigeligt sammen med detaljegraden og antallet af rigtig, man kan putte foran lækker.

Husset

Ser man på de dyreste lejligheder til salg hos os og hos vores største nordiske naboer, repræsenterer de fire lande en samlet udbudspris på knap 130 millioner kroner, det skriver Boliga.

Hvilket svarer til, at de fem lejligheder er udbudt til en gennemsnitlig kvadratmeterpris på lidt over 115.000 kr.

Her kan du se, hvad de dyreste lejligheder i Norden har at byde på:

Danmark - Hellerup - 262 m2 - 25.000.000 kr.


Artiklen fortsætter under billedet
2 - Hellerup
Foto: Home Charlottenlund

Som det eneste land i Norden ligger den dyreste lejlighed til salg i Danmark ikke i hovedstaden. Men derimod en lille kilometer nord for kommunegrænsen i Hellerup, der i år har været stedet for nogle af de allerdyreste villahandler.

Lejligheden er da også større end mange af bro-kvarterernes to-, tre- og fireværelses.

I den dyreste lejlighed, der for øjeblikket er til salg i Danmark, kan køberne nemlig brede sig i ni rum fordelt på 262 kvadratmeter, oplyser Boliga.

Også her er der mulighed for at nyde udsigten. Rundt om huset går der nemlig en knap 340 kvadratmeter stor terrasse, hvorfra der er ugeneret udsigt til Øresund og Sverige i det fjerne.

Se lejligheden her.

Sverige - Stockholm - 217 m2 - 30.759.300 kr.

Artiklen fortsætter under billedet
3 - Stockholm
Foto: Eklund Stockholm New York

I Sverige findes den dyreste lejlighed, der netop nu er til salg i et nybygget hus i Stockholm kaldet The Corner House. Og ja, det er elevatorknappen mærket 'PH', man skal trykke på for at komme hjem.

Lejligheden ligger i bydelen Norrmalm, der er Stockholms mest centrale, og som ligger ud til vandet og Gamla Stan.

jussi hus

Er man i tvivl om, hvor man befinder sig, kan man få det opklaret ved et hurtigt besøg på den private tagterrasse. Her er der nemlig udsigt over byens tage og kirkespir.

Lejligheden er ifølge Boliga 217 kvadratmeter stor, tagterrassen er 40, og begge dele er bygget med 'state of the art'-detaljer i eksklusive materialer.

Se lejligheden her.

Finland - Helsinki - 347 m2 - 33.473.700 kr.

Artiklen fortsætter under billedet
4 - Helsinki
Foto: Huoneistokeskus

Finlands dyreste lejlighed til salg netop nu og Nordens samlede næstdyreste, er samtidig også den ældste på denne liste med knap 90 år på bagen.

Lejligheden er fyldt med gamle liebhaverdetaljer. Her er sildebensparket - også i walk in'et - karnap, balkoner og åben pejs.

Området beskriver ejendomsmægleren som værende et af Helsinkis mest sofistikerede.

Og med allétræerne, det brede fortorv og de nøje trimmede buske, kunne tankerne godt ledes i retning af den ligeledes sofistikerede Frederiksberg Allé i København.

På den anden side af gaden er der dog ikke udsigt til endnu en stribe palæejendomme - men derimod til bølgerne i den Finske Golf.

Se lejligheden her.

Norge - Oslo - 300 m2 - 40.316.788 kr.

Artiklen fortsætter under billedet
5 - Oslo
Foto: Privatmegleren

Lejligheden her ligger i Oslo og er Nordens absolut dyreste med en udbudspris på godt 50 millioner norske kr.

Det svarer til et beløb i omegnen af 40 millioner danske kr., og havde adressen haft et dansk postnummer, ville prisen være høj nok til at placere lejligheden blandt de ti dyreste villaer til salg her i landet.

Det er i særdeleshed beliggenheden i første række til Oslofjorden, der har betydning for, at lejligheden er blevet prissat, som den er.

tranekjær

Og det er ikke bare gennem panorama-vinduerne, at man har mulighed for at beskue bølgerne i fjorden. Den 300 kvadratmeter store lejlighed er nemlig også forsynet med tre altaner og en privat tagterrasse.

»Beliggenheden er helt unik med en fantastisk udsigt over Oslofjorden. Der findes ingen tilsvarende lejligheder til salg i Oslo for øjeblikket,« siger ejendomsmægler Ragnhild Misvær Stenbeck fra Privatmegleren, der har lejligheden til salg til Boliga.

Se lejligheden her.

*Der er ikke medtaget lejligheder udbudt som projektsalg, ligesom Island undtagelsesvis ikke er medtaget i betegnelsen 'Norden'.
Udbudspriserne er omregnet til danske kroner via valutakurser pr. 9. august 2016 fra Euroinvestors valutakurser.dk.

Mygindvej

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen