Berlingske Business

Dårlig energimærkning kan koste dig dyrt

isolering
Foto:

Det kan betale sig at spare på varme og strøm - både når du bor i boligen, og når du ikke vil bo i den længere.

En tre måneder længere salgstid og et større afslag i prisen. Det er konsekvensen af at have den dårlige energimærkning i forhold til den bedste, viser en analyse fra Sydbank baseret bl.a. på tal fra Boligsiden.

Typisk bliver huse med den bedste energimærkning, A, solgt på 173 dage, mens huse med den dårligste, G, gennemsnitligt bliver solgt på 266 dage - altså en cirka tre måneder længere salgstid, som formentlig også kan skyldes beliggenhed af de dårligste huse på markedet.

Men uanset beliggenhed, så går 64 procent af boligkøberne ifølge en rundspørge fra Boligsiden efter en bolig med et så lavt energiforbrug, som muligt.

»Din boligs energimærkning har altså ikke kun betydning for dine udgifter til at opvarme boligen. Energimærkningen kan også få stor betydning, hvis du på et tidspunkt gerne vil sælge din bolig,« konkluderer forbrugerøkonom i Sydbank Camilla Skovsbo Erichsen.

Hun har også kigget på de tilsvarende tal for ejerlejlighedsmarkedet og konstatere den samme tendens - bare ikke så udtalt.

»Lejligheder med de bedste energimærkninger oplever dog stadig kortere salgstider end lejligheder med de dårligere energimærkninger, men tallene tyder på, at energimærkningen har større betydning, hvis du skal sælge et hus end hvis du skal sælge en lejlighed,« mener hun.

Energiegenskaberne spiller også en rolle for de nedslag i prisen, der gives ved salget. Jo bedre energimærkning, jo mindre nedslag, viser tallene, der er opgjort over de seneste 12 måneder frem til begyndelsen af august. Mens der for de mest energivenlige huse kun gives afslag på 0,8 procent af den sidste udbudspris i gennemsnit, så er afslaget jævnt stigende op gennem alfabetet til de 10,5 procent, der i gennemsnit gives i afslag på G-mærkede huse.

Også mens man bor i sin bolig kan der hentes penge ved at energiforbedre sin bolig, hvilket selvfølgelig skal se si forhold til investeringen.

Målt på en gennemsnitlig husstands forbrug i et gennemsnitligt 140 kvadratmeters hus, så kan forskellen i regningen til varme og opvarmning af vand udgøre op til 25.500 kroner. Men så er der også tale om forskellen mellem den absolutte topkarakter A1 til den absolutte bundkarakter G, viser tal fra energistyrelsen baseret på et hus med fjernvarme til en pris på 0,7 kroner per kWh. Og man kan ikke flytte et hus fra den ene ende af skalaen til den anden.



Ifølge Camilla Skovsbo Erichsen kan en bolig med energimærkning G forbedres til et C. Den konkrete besparelse afhænger af boligens opvarmningsform - men vil for et gennemsnitligt hus med fjernvarme indbringe omkring 15.000 kroner i besparelse. Fra G til D vil give omkring 10.000 kroner i besparelse.

»En så kraftig energiforbedring som fra mærke G til C vil kræve en betydelig investering i boligen. Her kan man eventuelt overveje at dele projektet op i flere bidder, så man starter med at lave forbedringer, som flytter energimærkningen 1-2 trin,« lyder rådet fra Sydbank-økonomen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen