Berlingske Business

Chokdom til andelsbolighavere: Hænger på kæmpegæld

Duegården
Andelsforeningen Duegårdens fik i dag afgjort din skæbne Østre Landsret. Foto:

Andelsforeningen Duegården på Frederiksberg taber retten til at lade den stærkt gældsplagede boligforening gå konkurs. Østre Landsret omstøder dermed en tidligere dom fra Sø- og Handelsretten.

Andelsforeningen Duegården på Frederiksberg løb fredag formiddag ind i et sviende nederlag, da den stærkt gældsplagede forening i Østre Landsret blev nægtet retten til at gå konkurs. Andelsforeningen har selv ønsket at gå konkursvejen, da foreningen er i så store økonomiske problemer, at andelshaverne ikke kan se en vej ud af.

I afgørelsen fra Østre Landsret hedder det blandt andet:

»Det kan som ubestridt lægges til grund, at A/B Duegården forud for indgivelsen af konkursbegæringen løbende betalte sine regninger, og at der ikke var forfaldne ubetalte krav rettet mod foreningen.«

Østre Landsret omstøder med fredagens dom en kendelse fra Sø- og Handelsretten fra december 2014, hvor Duegården netop fik lov til at gå konkurs.

Dermed kan Nykredit, der har ydet meget store lån til Duegården, fastholde andelsforeningen som ansvarlige låntagere. Havde Duegården vundet sagen, havde Nykredit stået til at tabe op mod 250 mio. kr. Andelshaverne kunne så efterfølgende blive boende i deres lejligheder med Nykredit som en slags ufrivillig udlejer. Det ville betyde, at beboerne kunne se frem til en noget lavere husleje, end de betaler i dag.

Hos Nykredit udtrykker områdedirektør Sune Worm Mortensen lettelse over dagens dom.

»Sagen er vigtig både for os som långiver og for alle på andelsboligmarkedet. Dommen bekræfter, at en andelsboligforening, der er i stand til at betale sine udgifter, ikke kan vælge at gå konkurs. Dermed er vi kommet et skridt tættere på klarhed om retspraksis på andelsboligmarkedet,« siger Sune Worm Mortensen i en pressemeddelelse fra Nykredit.

AB Duegårdens historie er kort fortalt, at foreningen blev stiftet i 2007 med en risikofyldt finansiering, herunder en swapaftale og med et budget baseret på, at en række lejelejligheder i ejendommen løbende ville blive solgt og omdannet til andelsboliger, således at de kunne indgå i og bidrage til foreningen.

Finanskrisen satte dog en stopper for den plan.

Duegården har i dag en gæld på næsten 500 mio. kr., mens ejendommen samlet set er vurderet til at være 235 mio kr. værd.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen