Berlingske Business
13:23Stort bud sender hollandsk sikkerhedsfirma mod skyerne

Briternes EU-udmeldelse åbner flere vinduer for de danske boliglån

pix: bolig
Rentefaldet har igen sendt lån med en fast rente på 1,5 procent frem i lyset.

Det britiske nej til EU har sendt danske boligrenter ned, og det åbner en række muligheder – ikke kun for at få en lav rente, men også i at høvle større skiver af gælden, end det ellers ville være muligt. Her er mulighedene for at udnytte lån med fast rente.

Når de danske boligrenter presses ned, som de er blevet efter det britiske nej til EU, åbner det flere muligheder for boligejerne. Ikke alene for at få en rekordlav variabel rente, men også for at bruge fastforrentede lån med mulighed for at skære ekstraordinært i gælden.

Rentefaldet har igen sendt lån med en fast rente på 1,5 procent frem i lyset. Fredag nåede kursen op på knap 93, og selv om det giver et kurstab på syv procent ved optagelse af lånet, så åbner det alligevel nogle muligheder.

Lånet vil nemlig være mere følsomt over for renteændringer end de øvrige lånetyper, og det giver mulighed for at skære i restgælden ved en rentestigning – og det bagved­liggende kursfald.

Pix: Lars Gylling

Men gevinsten afhænger af mange faktorer – især renteudvikling og boligejerens tidshorisont – viser beregninger, som Nordea Kredit har udarbejdet for Berlingske. I gennemsnit beholdes ejerboliger og de tilhørende lån i omkring ti år i Danmark.

Den oplagte fordel ved et lån til 1,5 procent opstår, hvis renten stiger, og restgælden dermed er faldet, når lånet skal indfries til kursen.

Hvis renten stiger med ét procentpoint, har boligejeren med 1,5 procents lånet ligefrem tjent 3.000 kroner efter tre år, mens boligejeren med to procents lånet har betalt 11.000 kroner i alt, når lånet er indfriet.

SHIPPING-MAERSK/

Efter ti år har lånet kostet boligejeren med 1,5 procents lånet 163.000 kroner, mens det højere forrentede lån har kostet 174.000 kroner i alt.

Hvis renten falder, vender billedet til fordel for to procents lånet. Det skyldes, at boligejeren i den situation typisk vil indfri lånet til kurs 100, og dermed vil boligejeren med to procents lånet ikke opleve et nær så stort kurstab.

»Det 30-årige to procents lån handles i øjeblikket i kurs 97,2, og falder renten, kan boligejeren altid indfri det til højst kurs 100,« påpeger chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.

Lånet til 1,5 procent vil udløse et større kurstab, fordi det i øjeblikket kan optages til kurs 92,7. Lise Nytoft Bergmann konkluderer, at boligejere bør fokusere på to forhold, når de vælger lån: Forventning til renten og forhold til risiko.

»Har boligejeren en klar forventning om, at renten vil stige fremadrettet, bør det trække i retning af 1,5 procents lånet,« siger Lise Nytoft Bergmann og påpeger, at det også kræver en privatøkonomi, der kan tåle et tab, hvis renten mod forventning ikke stiger, og lånet skal indfries før tid.

boliger

God likviditet

I Realkredit Danmark kan cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig se mindst to gode grunde til at bruge de fastforrentede lån, mens renten er så lav: Dels giver de muligheden for at beskære restgælden ved en rentestigning, dels vil gælden med et fastforrentet lån falde, hvis boligpriserne begynder at falde. Og det kan være en god sammenhæng især for boligejere i de dyreste områder af landet, som dermed kan formindske deres risiko for, at gælden overstiger boligens værdi.

Men Realkredit Danmarks anbefaling lyder på to procents renten frem for 1,5 procent.

»Der er trods alt en risiko for, at renten kan falde yderligere – det har vi set før. På den baggrund er vores anbefaling to procents lånet – også fordi det har en god likviditet,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

happy woman exults pumping fists ecstatic celebrates success under a money rain

Med udestående lån på tre mia. kroner er der også rimelig likviditet i 1,5 procents lånene, men til sammenligning har Realkredit Danmark udstedt lån for 25,5 mia. kroner med to procent i rente.

God likviditet betyder, at kursen på lånene bevæger sig smidigt med markedet, og at boligejeren dermed kan få nytte af et kursfald.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen