Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Brexit giver mindre gave til de danske boligejere

16BUSBoligejere-skal-have#2.jpg
Mens uroen raser på finansmarkederne ved udsgiten til et muligt britisk exit fra EU, kan de danske boligejere lune sig ved renter, der holder sig i bund. Foto: Kasper Palsnov

Et Brexit vil få investorerne til at flokkes om de sikre obligationer og danske kroner. Det vil give lavere rente til de danske boligejere og familier.

Et Brexit vil give den britiske og danske økonomi nogle blå mærker. Hvor store, de vil blive, er usikkert, men paradoksalt nok vil et britisk nej til EU samtidig betyde en mindre gave til de danske boligejere og familier i form af en lavere rente.

Det fremhæver cheføkonom i landets næststørste bank, Nordea, Helge J. Pedersen. Hvis det bliver et Brexit, vil det skabe nervøsitet og rystelser på de finansielle markeder, og det vil få investorer til at søge mod de sikre havne for at undgå at tabe penge.

De sikre havne vil i denne situation være lig statsobligationer, realkreditobligationer og danske kroner.

FRANCE-BRITAIN-EU-BREXIT-FLAG-REFERENDUM-ECONOMY-G7

Det vil presse renten på statsobligationerne og boliglånene ned. Hertil kommer, at større jagt på den danske valuta vil give pres på kronen, og det kan senere ende med, at Danmarks Nationalbank sætter den danske rente ned.

»Det er muligt, at der kommer en selvstændig dansk rentenedsættelse ved et nej, afhængigt af hvor stort et pres der bliver på kronen. I første omgang vil Nationalbanken ved pres på kronen bare lade valutareserven stige. Det vil ikke være det samme som sidste gang, der var pres på kronen,« siger Helge J. Pedersen og henviser til begyndelsen af sidste år, hvor den danske valutareserve sidste gang bugnede voldsomt.

»Dengang var det spekulanter, der angreb kronen for at knække fastkurspolitikken. Denne gang er det Danmark som sikker havn, og derfor vil presset på kronen være mindre i første omgang. En dansk rente- nedsættelse lige efter et Brexit vil kun komme, hvis Den Europæiske Centralbank, ECB, sætter eurorenten ned,« siger Helge J. Pedersen.

»Det vil være den øjeblikkelige reaktion. Derefter afhænger det af, hvordan økonomien udvikler sig. Hvis et Brexit giver en svagere europæisk økonomi, vil det betyde, at den ekstremt lempelige pengepolitik vil fortsætte, og det vil ligeledes være med til at holde hånden under boligejerne,« siger Helge J. Pedersen.

BRITAIN-EU-POLITICS

Han mener, at et britisk nej vil give en recession i England, men den vil ikke være voldsom. For den danske økonomi vil et Brexit skære mellem en kvart og et halvt procentpoint af den økonomiske vækst.

»Det er ikke sådan, at den britiske ø forsvinder ned i havet, hvis englænderne melder sig ud af EU. Men vi er ret sikre på, at det vil få implikationer. Det vil betyde noget, hvis der kommer told på varerne, og arbejdskraften og kapitalen ikke længere kan bevæge sig frit,« siger Helge J. Pedersen.

Investorerne er velkomne

Med nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen fremlagde Danmarks Nationalbank onsdag bankens seneste kvartalsrapport. Lars Rohde er enig i, at det vil være et minus for den engelske økonomi, hvis briterne vender tommelfingeren nedad over for EU. Men han vil ikke sætte tal på, hvor det kommer til at betyde noget.

BRITAIN-EU/

På pressemødet fremhævede han samtidig, at der har været pres på den danske valuta på det seneste. Han kunne ikke sige, om årsagen var Brexit eller børsnoteringen af DONG. Men i maj købte Nationalbanken valuta for 23,6 mia. kroner for at holde kronen inden for det tilladelige bånd over for euroen.

Lars Rohde understreger, at der er flere årsager til, at sulten efter de danske kroner er voksende, og der er ikke noget pres fra en specifik kant.

»Nationalbankens mandat er uændret. Vi skal holde fastkurspolitikken uanset hvad, og kroner har vi nok af. Hvis efterspørgslen efter kroner bliver stor nok, kan vi i princippet og også i praksis lade valutareserven vokse ind i himmelen. Hvis nogle investorer efterspørger kroner, er de meget velkomne,« siger Lars Rohde.

Brexit

I Nykredit tror man i lighed med Nordea heller ikke på, at et Brexit vil kickstarte et nyt selvforstærkende styrkelsespres på kronen lig det, som vi så i starten af 2015.

»Årsagen er kort og godt, at tilliden til den danske fastkurspolitik står stærkt efter Nationalbankens succesrige og meget omfattende forsvar af kronen i starten af 2015,« siger chefanalytiker Tore Stramer.

Nykredit mener, at der er 40 pct. risiko for Brexit, men erkender, at risikoen er stigende.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen