Berlingske Business
17:17Ejendomsaktie lukker med voldsomt fald

Boligsælgerne har gråt hår

bolig
Boligsælgerne er i dag i gennemsnit knap 60 år, viser en analyse fra mæglerkæden Home. Arkivfoto: Scanpix.

Gennemsnitsalderen for boligsælgerne skyder i vejret. Før finanskrisen var boligsælgerne i gennemsnit 50 år. I dag er de i snit næsten 60 år. Finanskrisen har jaget en skræk i livet hos mange af de unge familier, som bliver længere tid i deres første bolig.

De grå hår er for alvor begyndt at vælte frem hos landets boligsælgere. Gennemsitsalderen for boligsælgere er gennem de seneste ti år skudt i vejret. Tilbage i 2006 var bolig­sælgerne i gennemsnit 50 år. Nu er det tal steget til knap 60 år.

Det viser en analyse fra ejendoms­mæglerkæden Home. En sammenligning af de to boligår 2006 og 2015 taler sit klare sprog. Antallet af sælgere over 65 år er næsten fordoblet i den periode. Personer over de 65 står i dag for 37 pct. af bolighandlerne, hvor de i 2006 kun stod for 21 pct. Og sidste år var 54 pct. af boligsælgerne over 55 år.

Udviklingen ligger i naturlig forlængelse af, at den danske befolkning bliver stadig ældre. Andelen af danskere over 65 år er vokset med hele 31 pct. gennem de seneste ti år.

Troels Lund Poulsen

Men oven i det kommer, at seniorerne er blevet mere aktive med at flytte, mens de yngre generationer omvendt bliver længere i deres første bolig. Mange unge er på grund af finanskrisen blevet ramt af store fald i huspriserne, efter at de har købt deres bolig, mens danskere på over de 50 år har masser af friværdi og derved større råderum til at sælge og købe nyt.

»Vi ser ikke så mange andengangssælgere blandt den yngre generation af boligejere som tidligere – altså hvor vi sælger »begynderhuset« og rykker videre til bolig nummer to. Der er tale om en efter-krise-reaktion, hvor vi nok tænker lidt mere over, om huset er det rette for os nu og om ti år, inden vi køber det første hus,« siger relationschef Mads Ellegaard fra Home. Han fremhæver, at i nullerne kunne man groft sagt bare sælge huset med fortjeneste og købe et andet.

»Midt i tierne har danskerne set, at boliger kan falde meget pris, og at vi kan ende med en større gæld, end huset er værd. Det har gjort os mere forsigtige – og nogle boligejere sidder stadig i huse, der er mindre værd, end da de købte dem,« siger Mads Ellegaard.

Ti års dødvande

Analysen fra Home ser på årene gennem finanskrisen, som var en rigtig grim periode for det danske boligmarked. Køb og salg af ejerboliger røg mere eller mindre ned i dybfryseren, og priserne raslede i bund. Det vil påvirke resultaterne fra home, da der var meget få handler at bygge statistikken på, men sidste år var salget af boliger igen tilbage på et mere normalt niveau.

Derved kan man igen begynde at regne med tallene. Det eneste er, at normaliseringen ikke er slået igennem på dåbsattesterne på boligsælgerne, fremhæver home.

boligmarked

Boligøkonom og chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit er meget enig i analysens resultater.

Hun fremhæver, at vi har været inde i et dødvande på boligmarkedet, hvor rigtigt meget har stået stille i ti år. Det har påvirket, hvor let det var at sælge boligen og derved også, hvornår den blev sat til salg.

»På grund af finanskrisen har mange i begyndelsen af fyrrerne haft svært ved at komme videre til bolig nummer to. De var teknisk insolvente. Aktiviteten på bolig­markedet er kommet op igen på det seneste. Der blev også solgt flere boliger i 2014 end i 2013, men det var fra et lavt niveau. Først inden for det seneste års tid er vi vendt tilbage til mere normale tilstande med priser, som stiger over hele landet,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Senere på pension

Hun påpeger, at vi siden begyndelsen af 1980erne har været inde i en udvikling, hvor de unge kommer stadig senere ind på markedet for ejerboliger. Det skyldes bl.a., at danskerne er under uddannelse i flere år og på den måde er længere tid om at etablere sig.

Omvendt er der sket det, at danskerne forlader boligmarkedet i en senere alder. Blandt andet fordi vi er begyndt at gå senere på pension. Når man bliver længere på arbejds­markedet, har man helt naturligt også mulighed for at blive længere tid i sin bolig.

lejlighed

Der er således ikke tale om, at danskerne over et helt liv samlet set er kortere tid på boligmarkedet. Der er blot tale om en forskydning, hvor man træder senere ind og senere ud.

Udfordringen er, at de unge årgange, som kommer ind på boligmarkedet, ikke er lige så store, som dem, der træder ud.

»Nogle af de årgange, som kommer ind, er aldersmæssigt i slutningen af trediverne, og de årgange er ikke særligt store. Det vil påvirke prisen på boligerne, når der er flere, som træder ud af boligmarkedet, end der kommer ind,« siger Lise Nytoft Bergmann.

»Den problemstilling er ikke blevet nemmere af, at familierne i dag skal stille med fem pct. af udbetalingen for at kunne købe en ejerbolig. Vi kan dog glæde os over, at implementeringen af de skrappere regler sker samtidig med, at det trods alt går lidt frem for den danske økonomi,« siger Lise Nytoft Bergmann. Hun fremhæver, at beskæftigelsen herhjemme er steget med 95.000 personer, siden bunden blev nået i finanskrisen.

»Men det er ikke bare det, at der er kommet flere i arbejde. Folk er også blevet mindre nervøse for at blive ledige. Og det er en af de væsentligste faktorer, der skal til, for at de tør blive boligejere,« siger Lise Nytoft Bergmann.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen