Berlingske Business

Boligsælgere kan være snydt for store summer

Boligsælgere
Potentielle boligkøbere ser på de samlede omkostninger ved at købe en bestemt bolig, og de vil derfor typisk presse sælgeren på prisen, hvis ejendomsskatterne er høje på grund af en urealistisk høj offentlig viurdering, understreger lektor i boligøkonomi ved Syddansk Universitet, Morten Skak. Foto:

De senere års stærkt misvisende offentlige vurderinger af fast ejendom kan have påført sælgere af boliger store tab.

Tusindvis af danskere, som har solgt en bolig i løbet af de senere år, kan have lidt store økonomiske tab på grund af de senere års stærkt misvisende offentlige ejendomsvurderinger, som netop er blevet kritiseret stærkt af Rigsrevisionen.

Det fremhæver lektor i boligøkonomi ved Syddansk Universitet, Morten Skak.

Han peger således på, at der gennem mange år har været en tendens til, at boliger handles på ydelsen efter skat.

Det vil sige, at folk køber bolig, efter hvad den koster at bo i om måneden efter skat, når alle faste udgifter er regnet med.

Høje skatter presser prisene

Men hvis et hus eller en lejlighed har haft en urealistisk høj offentlig vurdering, sådan at både de aktuelle og fremtidige boligskatter er for høje, har det presset prisen på boligen ned og påført sælger et tab ved en handel.

»På samme måde kan man derfor også godt forestille sig, at de nuværende ejere vil få en gevinst og opleve, at deres bolig stiger i pris, hvis det lykkes at få sænket den offentlige vurdering gennem en klage, eller hvis der kommer et nyt system, som er mere retfærdigt,« siger Morten Skak.

Han peger dog også på, at hvis bolig-købere begynder at få en forventning om, at de ved at klage eller på anden måde kan få presset vurderingen ned, kan det i sig selv være med til at løfte priserne i vejret.

Direktør Karsten Beltoft fra Realkredit- foreningen er enig i, at der er en del sælgere, som formelig har fået mindre for deres bolig de senere år, fordi deres bolig har haft en urealistisk høj offentlig vurdering.

»Der ligger også nogle meget store stigninger især i grundskylden og venter forude, især på boliger omkring København. På Frederiksberg skal en typisk boligejer i dag betale 42.000 kroner årligt i grundskyld. Men den sum vil stige til tæt ved 100.000 kroner over de næste 15 år. Det er med til at gøre disse boliger mindre værd, at der kommer så store stigninger i grundskylden fremover,« siger Karsten Beltoft.

Kan man derfor med en klage få sænket vurderingen og dermed få afmonteret den fremtidige stigning i grundskylden, vil boligen blive mere værd.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen