Berlingske Business
16:00Yen får medvind trods lange udsigter for højere renter

Boligmarkedet er gået i vinterhi

Vinter_JeppeMichaelJensen_artikel.jpg
Boligkøberne er stort set ikke til at lokke ud på markedet. Foto:

Som en bjørn har boligmarkedet lagt sig godt til rette og sover tungt uden at lade sig påvirke af forstyrrende elementer som faldende renter, ydelser og priser.

Det har ikke været billigere at købe en lejlighed og betale den månedlige ydelse siden 2005. Alligevel er boligmarkedet gået helt i sort. Udbuddet er stort, og salg er lige så sjældne som varme somre i Danmark.

Hvad skal der så til for at få solgt de huse, som de mere og mere desperate sælgere brænder inde med?

Ifølge landets største ejendomsmæglerkæde, EDC, mangler der to ingredienser for at få boliggryden til at smage godt igen: »Først og fremmest skal kreditmulighederne forbedres. Bankerne skal blive bedre til at finansierere den del, som ligger ud over realkreditlånet. Herudover skal sælgerne være bedre til at sætte den rigtige pris fra starten,« siger EDCs kommunikationschef Jan Nordmann.

Han understreger vigtigheden af at have en lav pris. Især på lejlighedsmarkedet, fordi mange lejligheder minder om hinanden, og erfaringen viser, at det er den billigste lejlighed, som bliver solgt.

Bankerne skal slappe af

Men Jan Nordmann vender igen tilbage til problemet med bankerne:

»Jeg håber snart, det går op for bankerne, at boligejere traditionelt er meget gode kunder, som de sjældent taber penge på,« siger Jan Nordmann.

Ejendomsmæglerkæden Home er enig i, at priserne nok skal have endnu et nøk i nedadgående retning:

»Men vi er ved at nå dertil, hvor det i ligeså høj grad handler om psykologi,« siger kommunikationschef, Niels H. Carstensen.

Læs også: Banker stopklods for bolighandler

Men når danskerne får den rette mavefornemmelse igen og kan se, at prisen mange steder er nede på 2005-niveau, vil de igen begynde at pible frem fra deres vinterhi. Og så går boligmarkedet imod et begyndende forår:

»Flere af vore mægler melder om høj aktivitet. Faktisk har de allerede nu haft mere at lave i år end i hele fjerde kvartal sidste år. Så jeg er forsigtig optimist,« siger Homes kommunikationschef.

Selvforstærkende nedtur

Helt så optimistisk er Handelsbanken ikke. Herfra lyder meldingen tværtimod, at sælger og køber fortsat står langt fra hinanden:

»De fortsat høje udbudspriser, samt kombinationen af det kraftige fald i aktiviteten og det fortsat høje udbud af boliger til salg er desværre en klar indikation på, at vi ikke har set det sidste til faldende boligpriser. Ved det aktuelle salgstempo tager det på nuværende tidspunkt 18 måneder at få solgt alle de en-familiehuse der er udbudt til salg, 23 måneder for ejerlejligheder og sommerhuse tager det absurde 26 måneder,« siger Handelsbankens cheføkonom, Jes Asmussen.

Han mener derfor, at priserne vil fortsætte med at falde et stykke tid endnu. Og som Home peger han på det psykologiske:

»Det faktum, at mange forventer yderligere prisfald, kan vise sig at være selvforstærkende. Der er således risiko for, at prisfaldene bliver større, end de burde ud fra fundamentale, økonomiske forhold,« siger Jes Asmussen.

Læs også: Sommerhuse brager ned i pris
 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen