Berlingske Business
18:04Britisk modekoncern i frit fald efter triste salgstal

Boligkøbere rammes af barske stramninger

06BUSboliger.jpg
Boligkøbere vil fremover få hele deres økonomi vurderet individuelt, inden de får bevilget et realkreditlån og skal som minimum kunne betale afdrag på et fastforrentet lån med en rente på fire procent. Foto: Søren Bidstrup

De økonomiske krav ved køb af ejerbolig bliver nu strammet betydeligt. Men kun i København og Aarhus, hvor priserne i en periode er skudt i vejret med stor hast. De nye regler vil dæmpe priserne, vurderer flere eksperter.

De økonomiske krav ved køb af ejerboliger i København og Aarhus strammes nu på betydelig vis. Det er Finanstilsynet, som strammer skruen på markant vis for alle, der skal købe ejerlejlighed, villa, andelslejlighed eller anden type bolig. Eksempelvis skal alle fremover kunne betale ydelsen på et lån med en fast rente på mindst fire procent, hvis de skal have et fleks- eller rentetilpasningslån med variabel rente hos realkreditten. Det gælder også for andelsboligforeninger. Det er en stramning i forhold til i dag, hvor renten på fastforrentede lån ligger lige under tre procent.

boligkøb

Et fastrentelån på en million kroner med en rente på fire procent koster tæt ved 4.300 kroner efter skat om måneden. Det er tæt ved 300 kroner mere, end der skal betales på det typiske fastrentelån i dag.

Men der er også stigende krav til bolig­købernes rådighedsbeløb, og til hvor store prisfald hårdt gældsatte boligejere skal kunne klare. Personer med særlig stor gæld, der er mellem fire og fem gange større end den årlige indkomst i husstanden, stilles over for særligt barske krav. De skal kunne tåle prisfald på 25 procent i boligens værdi uden at få en negativ formue. Er der tale om mere spekulative køb af projektlejligheder, som købes ud over en helårsbolig og et fritidshus, skal man kunne tåle et prisfald på hele 40 procent uden at få en negativ formue.

Insolvente boligejere med negativ formue skal ifølge forslaget slet ikke have adgang til lån med variabel rente eller lån uden afdrag. De skal afvikle deres gæld med et fastrentelån.

Det er i alles interesse, at vi får en stabil og rolig prisudvikling på boligmarkedet, og det her er én af måderne at regulere priserne på.

Torben Strøm, formand for Dansk Ejendomsmæglerforening
DEL CITAT

Opfylder ønsker fra Lars Rohde

Det er stramninger, som kommer efter, at Danmarks Nationalbank længe har advaret mod prisbobler og anbefalet, at adgangen til lån uden afdrag bliver begrænset.

De økonomiske vismænd har også anbefalet strammere regler for brugen af lån med variable renter, og ekspert i boligøkonomi og lektor ved Syddansk Universitet, Morten Skak, kalder da også de nye regler for »ganske gode«.

»Det er usædvanligt, at man laver en geografisk afgræsning af reglerne, så de kun gælder i København og Aarhus. Men det er så også her, prisudviklingen i en periode har været uholdbar stor. De nye regler ser ud til at kunne dæmpe priserne og er dermed noget, der trækker i en rigtig retning,« siger Morten Skak.

Han tilføjer, at de nye regler sandsynligvis kan skabe et mere sundt boligmarked herhjemme og hindre nye prisbobler i at opstå.

q

Realkreditten er tilfreds

Direktør Karsten Beltoft fra Realkreditfore­ningen kalder også langt de fleste af de nye stramninger for »i orden« og »rimelige«.

»Der har flere steder været frygt for, at boligpriserne ville stige for meget, og det kan dette her være med til at modvirke. De fleste tiltag er fornuftige og noget, som realkreditten også allerede lever op til. At man skal kunne betale en rente på mindst fire procent på et fastforrentet lån er rimeligt nok, når det ses i lyset af den meget lave rente, vi har lige nu,« siger Karsten Beltoft.

De nye stramninger får også en positiv modtagelse af formand for Dansk Ejendomsmæglerforening, Torben Strøm.

»Det er i alles interesse, at vi får en stabil og rolig prisudvikling på boligmarkedet, og det her er én af måderne at regulere priserne på. Det er også fornuftigt, at man i højere grad begynder at se mere individuelt på folks økonomi, for der er ikke to, som har en fuldstændig ens privatøkonomi. Så vi hilser de her tiltag fra Finanstilsynet velkommen, fordi det på den lange bane kan skabe et mere sundt boligmarked,« siger Torben Strøm.

Priserne påvirkes

Boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit vurderer også, at der samlet set er tale om et »sundt tiltag«.

»Men det er næppe noget, som får andet end en mindre indflydelse på priserne. Der bliver sandsynligvis kun tale om en svag dæmper,« siger hun.

31busportaler (2).jpg

Særligt stor stramning kommer der for købere af nye projektlejligheder. Hvis en familie allerede ejer to boliger, eksempelvis en villa og et sommerhus, og vil anskaffe en projektlejlighed ud over dette, skal den kunne betale »husleje« for alle boliger i minimum 12 måneder. Men familien skal også have en så solid økonomi, at den kan klare et prisfald på 40 procent på alle boliger. Det mener Karsten Beltoft dog er i overkanten og alt for skrappe regler.

»Men det er en stramning på den mere spekulative del af boligmarkedet, som ser ganske fornuftig ud,« lyder det fra Morten Skak.

De nye regler fremgår af en ny vejledning, som Finanstilsynet nu har sendt i høring. Svarene på høringen skal afleveres før 25. november i år. Derefter kan de nye regler træde i kraft forholdsvis hurtigt. Der er nemlig ikke tale om lovændringer, der skal behandles af Folketinget.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen