Berlingske Business

Boligejerne flytter væk fra F1-lån

F1Fald_Business
10.000 boligejere har i oktober skiftet F1-lånet ud med et lån med længere tid til næste refinansiering. Foto:

De danske låntagere har lyttet til bankernes råd om at binde deres renter for en længere periode, og det har medvirket til, at mængden af F1-lån falder. Til gengæld er boligejerne stadig ikke glade for at afdrage på gælden.

Mængden af F1-lån var i oktober 9,5 milliarder kroner lavere end i september. Det skriver Realkredit Danmarks seniorøkonom Liselotte Ravn Bærentzen.

De samlede danske F1-lån udgør ifølge økonomen nu 381 milliarder kroner, men er siden toppen i april 2012 faldet med 58 mia. kroner. Andelen af den samlede lånemasse udgør nu 26,4 pct. mod 31,15 pct. i april 2012. Det skal tolkes som et tegn på, at det er lykkedes for bankerne at overtale kunderne til at binde renten i længere tid.

»Godt hjulpet på vej af de lave renter kan vi konstatere, at det er lykkedes realkreditinstitutterne at mindske udbredelsen af F1-lån og dermed nedbringe refinansieringsomfanget,« skriver Liselotte Ravn Bærentzen i en kommentar.

boliglaan3_artikel_3.jpg

Hun forklarer, at kunderne har lyttet til Realkredit Danmarks anbefalinger, men også, at forskellen på renten på F1-lån eller F3- og F5-lån er blevet mindre.

Ifølge Realkreditrådets underdirektør Peter Jayaswal svarer de 9 mia. kr. til, at godt 10.000 låntagere i oktober skiftede F1-lånet ud med et rentetilpasningslån med længere rentebinding, eksempelvis et F3 eller et F5-lån.

salg

Realkredit Danmark forventer desuden, at der er mulighed for yderligere et fald i andelen af F1-lån, da flere lån skal rentetilpasses fra 1. januar.

»Mængden af lån, der skal rentetilpasses 1. januar 2014 er større end mængden af lån, der blev rentetilpasset 1. oktober 2013. Potentialet for hvor meget udbredelsen af F1-lån kan falde de næste måneder er dermed også væsentlig større end det fald, vi har set i dagens tal,« skriver Liselotte Ravn Bærentzen.

Andelen af lån med afdragsfrihed er dog uændret på et niveau på 56,44 pct. af det samlede realkreditlån, omkring det højeste niveau siden 2003, skriver Liselotte Ravn Bærentzen, der har svært ved at se, hvordan andelen af lån med afdragsfrihed for alvor skal knække nedad.

09BUSdagensfoto_side2.jpg

»Vi ser for tiden prisstigninger på især ejerlejlighedsmarkedet, og i takt med disse prisstigninger falder boligejernes incitament til at sikre friværdien i deres bolig via afdragsbetaling,« skriver seniorøkonomen i en kommentar.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen