Berlingske Business

Boligejere vinker farvel til bundrekorder

Villakvarter
Genrebillede af villaer i et villakvarter i Brønshøj. Foto:

Renten kravler opad efter en længere periode med bundrekord efter bundrekord.

Sidste omgang rekordlave renter er måske serveret for landet boligejere, som gennem længere tid er blevet forkælet med den ene rekordlave rente efter den anden. Men det kan være slut nu. Renter på både flekslån og fastforrentede lån vender pilen opad.

Mandag tog Totalkredit fat på at få fastsat det kommende års renter på flekslån gennem salg af obligationerne bag lånene. Renten fastsættes først i slutningen af ugen, men den første handelsdag udløste en foreløbig rente på F1-lån på minus 0,07 procent, hvor renten det foregående halve år har under minus 0,2 procent, oplyser chefanalytiker Jeppe Borre i Totalkredit.

»Den foreløbige F5-rente lyder i dag på 0,42 procent, efter at have været nede og runde 0,18 procent sidste år,« oplyser han.

Hele realkreditsektoren skal i denne uge tilpasse renten for lån på mere end 125 milliarder kroner.

18BUS20170908-154526-4-1832.jpg

»Den seneste tids mærkbare rentestigninger sætter sine spor på den første auktionsdag,« konstaterer Jeppe Borre.

F3-renten skal først fastsættes i slutningen af ugen, hvor Totalkredit forventer, at renten på denne lånetype ”kravler tilbage i positivt territorium efter et halvt år under 0-punktet,” som Jeppe Borre formulerer det.

Han kalder dog stadig renterne »drønhamrende lave.«

Rentestigninger præger også obligationslån med fast rente, og det betyder blandt andet, at færre boligejere end forventet har konverteret deres fastforrentede lån i det vindue til at gøre det, der netop er lukket igen ved udløbet af opsigelsesfristen i januar.

09BUSDF-holder-fast-i-at-la.jpg

»Fastforrentede lån for cirka 33 milliarder kroner er blevet opsagt på sektorniveau, og dermed er der tale om en ganske pæn konverteringsbølge – men dog noget mindre end, hvad der var forventet tilbage i starten af januar,« skriver Realkredit Danmarks cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig.

I begyndelsen af året var kursen på et 30-årigt lån med afdrag og en rente på to procent over 99,5, mens et tilsvarende lån til rekordlave 1,5 procent i rente lå i en kurs på over 95,5 og dermed inden for tommelfingerreglen for konvertering.

»Stigende renter gennem de sidste uger af januar betød imidlertid et fald i kurserne på i omegnen af 1,5 kurspoint, og det betød helt automatisk et mindsket konverteringspotentiale,« konstaterer Christian Hiligsøe Heinig.

Chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann i Nordea Kredit vurderer, at over 100.000 boligejere er gået glip af at konvertere sig til en lavere rente.

»I december og januar dykkede de lange renter til de laveste niveauer nogensinde, og det gav boligejere med lange fastforrentede lån optimale omlægningsmuligheder. Mange boligejere var dog ikke hurtige nok, for i sidste halvdel af januar steg renten, og det betød, at blot omkring 32.000 boligejere ud af 140.000 mulige nåede at slå til,« skriver hun i en analyse af konverteringsaktiviteten.

De faste renter ramte bundrekorderne i december og januar, hvor kursen på lån med pålydende rente på to procent kom over 100 og dermed lukkede for udstedelse. Kursen på lånet med en rente på halvanden procent kom over 96, hvilket medfører et acceptabelt kurstab ved opsigelse i den gængse opfattelse af konverteringsmuligheder.

Boliglån

At ikke flere slog til og opsagde deres lån allerede i december skyldes ifølge chefanalytikeren de såkaldte diffencerenter - renten i den periode, hvor boligejeren både har det gamle lån under opsigelse og renten på det nye lån fastlåst.

»Mange boligejere venter med at opsige deres lån til kort tid før en opsigelsesfristen. Derved kan de minimere deres differencerenter og de samlede omkostninger ved at konvertere. Strategien er god, men den kræver, at renterne står stille, mens de venter på, at opsigelsesfristen nærmer sig. Og det er selvfølgelig ikke altid tilfældet,« skriver Lise Nytoft Bergmann.

Hun konstaterer, at der ved udgangen af januar var fastforrentede realkreditlån med en rente på 3,5 procent eller derover for næsten 42 milliarder kroner, der efter hendes opfattelse kunne være konverteret til en lavere rente.

»Et gennemsnitligt realkreditlån er på ca. 1 million kroner, og det betyder, at ca. 140.000 boligejere havde gode konverteringsmuligheder, mens at blot ca. 32.000 udnyttede dem ved at omlægge deres lån,« konkluderer hun.

Flytteplaner i nærmeste fremtid eller en lille lånestørrelse står i vejen for konverteringer, da omkostningerne ikke retfærdiggør manøvren.

Ifølge Christian Hilligsøe Heinig er der i øjeblikket en stemning af ”rente op” på de finansielle markeder. Lån til to procent handles mandag til en kurs på omtrent 97,25, mens 1,5-procents lånet ”mere og mere vinker farvel til lånehylden med en udbetalingskurs på blot 93,3,” skriver Christian Hilligsøe Heinig.

God gænge i den globale økonomi og udsigt til minimum tre renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank i år er med til at løfte renter - forstærket af en forventning om, at en endelig udfasning af den europæiske centralbank, ECBs, store opkøbsprogram er på trapperne i slutningen af 2018.

Det betyder ifølge Christian Hilligsøe Heinig, at boligejere med hang til fast rente i løbet af 6 til 12 måneder får lån med 2,5 procent i pålydende rente.

Herunder viser et regnestykke fra Nordea Kredit forskellen på at konvertere lån på forskellige tidspunkter:

Artiklen fortsætter under billedet
Konvertering

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen