Berlingske Business

Boligejere ser frem til nyt håndværkefradrag

Thorning: Regeringen vil uddanne de ledige og ufaglærte
Foto:

Et klart flertal af danskerne mener, at BoligJob-ordningen bør genindføres, og fire ud af ti ser frem til at få udført håndværkerarbejde med fradrag.

Hele 42 procent af danskerne vil få udført arbejde, som kan trækkes fra med håndværkerfradraget, hvis det genindføres efter det kommende folketingsvalg. I modsatfald vil de undlade at få udført arbejdet. Det skriver Søndagsavisen

Tallene kommer fra en befolkningsundersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen. Her siger kun 32 procent af danskerne nej til at de ville få udført arbejde, hvis fradraget genindføres. 22 procent svarer »ved ikke«.

YouGovs undersøgelse viser desuden, at et stort flertal på 63 procent ønsker fradraget genindført. 16 procent siger nej, mens 22 procent siger »ved ikke«.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen (V), gjorde for knap en måned siden spørgsmålet om håndværkerfradraget - formelt BoligJob-ordningen - til et afgørende punkt for, om han overhovedet havde lyst til at indtage statsministerembedet igen. Derfor glæder det Venstres politiske ordfører, at danskerne vil udnytte fradraget i stort omfang, hvis det genindføres.

smv

»Her kan man jo se, at det har været en ordning, som danskerne har været meget glade for. Ud over at det glæder folk og forbedrer folks hjem, skaber det også 5.000 arbejdspladser. Gode og vigtige arbejdspladser, som sætter gang i væksten,« siger Inger Støjberg (V) til Søndagsavisen.

Arbejdspladserne er ikke gratis for staten at sikre, da statskassen mangler de penge, som folk trækker fra.

»Det koster lidt, men det er samtidig helt afgørende, at vi får gang i det danske erhvervsliv. Det er vanskeligt at drive en virksomhed med de alt for mange skatter og afgifter. Det her skaber efterspørgsel og sætter gang i hjulene,« siger hun.

Spørgsmålet om antallet af arbejdspladser, som ordningen skaber, er i øvrigt omstridt. Mens Venstre holder i 5.000, påpeger flere økonomer, at en del af disse arbejdspladser er flyttet fra andre sektorer. Skatteministeriets egen beregning viser, at håndværkerfradraget har skabt 1.000 job.

Håndværkerfradraget

I Liberal Alliance er man generelt skeptisk over for skatter og afgifter, men at stange skattelettelser ud via et håndværkerfradrag byder partiet imod.

»Det overrasker mig ikke, at håndværkerfradraget er populært. Folk vil gerne have flere penge mellem hænderne i et tungt beskattet samfund. Men det er bare ikke den rigtige måde at gøre det på,« siger politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøl (LA).

»Staten bør ikke gå ind og øremærke borgernes penge på den her måde. Vi vil i stedet have sænket bundskatten markant. Vores politik vil give 124.000 nye arbejdspladser. Det andet er en dråbe i havet,« siger han til Søndagsavisen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen