Berlingske Business

Boligejere håber at få højere bidragssatser afblæst med dom

TIL BM BOL VORESKVVARTER.SØMDERMARKSVEJ.
Foto:

Onsdag afgøres tre sager mod realkreditinstitutter, der kan få stor betydning for branche og boligejere.

København. Boligejer Kim Paulsen fik i september 2014 et brev fra sit realkreditinstitut, BRFkredit, som varslede, at han skulle betale mere for sit boliglån.

Det blev starten på en længerevarende sag, som afsluttes med dom i Østre Landsret onsdag.

- Jeg måtte selv måtte regne mig frem til, at stigningen var på 6000-7000 kroner om året. Jeg bad om en forklaring på, hvorfor jeg skulle betale mere. Men det kunne jeg ikke få, siger Kim Paulsen, som selv har arbejdet i finanssektoren.

Kim Paulsen fik siden fri proces til at lade domstolene afgøre, om stigningen i bidragssatserne var rimelige i forhold til den 30-årige aftale, han havde med BRFkredit.

- Jeg mener, at de har brudt en aftale. Min bidragssats steg samlet fra cirka 0,5 til 1,25 procent af hovedstolen. Jeg håber at få rullet stigningen tilbage og få tilbagebetalt mine penge, siger han.

Onsdag klokken 10 afsiges dom i sagen, som er af så principiel karakter, at den sprang byretten over og havnede direkte i Østre Landsret.

Samtidig afsiges dom i to lignende sager om stigninger i bidragssatser, hvor boligejere har lagt sag an mod Totalkredit, der er ejet af Nykredit.

Hvis boligejerne får medhold, kan det få store konsekvenser for realkreditinstitutterne, som de senere år har hævet bidragssatserne for kunderne markant. Stigningerne har tidligere afstedkommet kritik fra politikere og konkurrencemyndigheder.

Ifølge advokat Christian Dahlager, der fører alle tre sager for boligejerne, er sagernes kerne, om der juridisk kan sættes en grænse for, hvor meget realkreditinstitutterne må hæve priserne.

Han mener, at realkreditsektoren har en så væsentlig rolle i samfundsøkonomien, at der følger et særligt ansvar med.

Desuden er der begrænset konkurrence på markedet for realkredit, ligesom mange boligejere er stavnsbundet til deres realkreditselskab, lyder det fra advokaten.

For eksempel hvis deres boliglån overstiger 80 procent af boligens værdi, hvad der på et tidspunkt var gældende for Kim Paulsen.

Desuden skal retten tage stilling til, om det står tydeligt nok i de aftaler, boligejerne har med selskaberne, at bidragssatserne kan hæves.

BRFkredit oplyser, at selskabet ikke udtaler sig om sagen, før dommen er afsagt. Samme melding lyder fra Nykredit.

Selskaberne har i løbet af sagen argumenteret for, at stigninger i bidragssatser er nødvendige for at afdække risiko ved lånene eller for at kunne polstre sig med tilstrækkelig kapital.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen