Berlingske Business

Bidragsudvalg er overhalet indenom

Billede
Siden udvalget blev nedsat, har de fleste realkreditselskaber hævet bidragssatserne. En syltekrukke, mener SF. Foto:

Siden udvalget blev nedsat, har de fleste realkreditselskaber hævet bidragssatserne. En syltekrukke, mener SF.

»Jeg ser meget alvorligt på de aktuelle udfordringer for den danske realkreditsektor, herunder de prisstigninger i bidragssatserne, som en række boligejere får besked om lige nu.« Sådan lød det fra erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), da han tilbage i marts nedsatte et udvalg, der skal kulegrave den danske realkredit.

Men siden hen er udvalget blevet overhalet indenom af højere bidragssatser fra samtlige realkreditsselskaber lige med undtagelse af BRFkredit. Udvalget fra Troels Lund Poulsen blev nedsat, fordi Nykredit lancerede en højere bidragssats. Begrundelsen fra Nykredit var ny regulering fra politikernes side.

SF kalder udvalget for en syltekrukke, mens Socialdemokraterne mener, at man skal slå koldt vand i blodet og vente på, at udvalget kommer med deres rapport 1. september.

susanne

»Vi har talt om det her i mange år. Vi ved godt, hvad der skal til. Det er ikke mere viden. Vi har stillet et forslag om, at bidragssatserne kun kan stige, hvis der er udefrakommende forhold, der tilsiger det, og det skal i givet fald bedømmes af Konkurrencestyrelsen eller en anden myndighed. Problemet er, at forbrugerne ikke kan ikke stemme med fødderne på samme måde, som hvis et supermarked sætter priserne op,« siger erhvervspolitisk ordfører for SF, Lisbeth Bech Poulsen, der har stillet det konkrete forslag sammen med Alternativet og Enhedslisten. »Vi vil ikke lovgive om, hvilket niveau bidragssatserne skal være på. Men af hensyn til forbrugerne skal det være sådan, at satserne kun kan stige, hvis de bliver godkendt. Der skal være klarhed over, om det er rimeligt med højere bidrag, eller de bliver bare brugt som en malkeko,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Større indsigt

Udvalget med eksperter til kulegravningen af realkreditten var bare et af fem initiativer, regeringen satte i gang under overskriften »Udfordringer for dansk realkredit skal granskes«. I alt fem initiativer blev sat i gang, hvoraf udvalget var det ene. Udvalget skal se på gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet. Herudover blev Konkurrencerådet opfordret til at se på konkurrencen på realkreditmarkedet.

Hos Socialdemokraterne erkender man, at de ikke kan gøre noget ved de stigninger i bidragssatserne, som er annonceret. Og partiet understreger, at det under alle omstændigheder ikke vil ind og lovgive om størrelsen af bidragssatserne. Medlem af Folketingets Erhvervsudvalg for Socialdemokraterne, Mette Reissmann, har ingen problemer med at vente på regeringens rapport.

»De er kun fire en halv måned om at lave rapporten. Hvis det gik hurtigere end det, vil folk sige, at de har sjusket. Vi afventer og ser, hvad der sker. Vi vidste godt, at de andre selskaber ville komme med stigninger i bidragssatserne. Men vi fastholder vores kritik. Vi skal have fjernet det, som hæmmer konkurrence på markedet, og vi skal have større indsigt i, hvad det er, der giver de højere bidragssatser,« siger Mette Reissmann, der vil have svar på, hvilke dele af prisstigningerne som skyldes regulering, og hvad der skyldes, at realkreditsselskaberne gerne vil tjene flere penge.

Nykredit

Hos Liberal Alliance kan man slet ikke se, at der er noget problem. »Der var så meget ballade omkring Totalkredit. Men det har vist sig, at selskabet havde ret. Der var gode grunde til at forhøje bidragssatserne, fordi der var krav fra politisk side. Det er i sidste ende godt for forbrugerne, fordi de derved får bedre rating af realkreditselskabernes obligationer, og det giver en lavere rente,« siger erhvervspolitisk ordfører for Liberal Alliance Joachim B. Olsen, der mener, at vi stadig har den billigste boligfinansering i verden.

Billede

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen