Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Andelshavere fanget i Skats skæve vurderinger

langøgade
På Langøgade på Østerbro ligger to andelsejendomme klods op ad hinanden.De er nærmest identiske. Forskellen på de to er, at den ene er vurderet til 14,2 mio. kroner af det offentlige, mens den anden er vurderet til 46,5 mio. kroner. Onsdag den 11. maj 2016. Foto:

To stort set identiske ejendomme med andelsboliger i København er vurderet vidt forskelligt. Det slår igennem på den pris, som andelshaverne skal betale for deres boliger. Skat undersøger nu sagen.

Blot otte meter adskiller indgangene til de to naboejendomme på Langøgade i Københavns populære Østerbro-kvarter. De klassiske røde mursten er også fuldstændig ens, ligesom de hvide vinduer og grønne hoveddøre signalerer det nære slægtskab. De er begge bygget i 1914, og de er begge omdannet til andelsforeninger i de glade dage med prisparty på boligmarkedet inden finanskrisen. Men når man kigger ind i det økonomiske maskinrum, så ophører enhver lighed.

Ejendommen med dørnumrene 3 og 5 er af Skat vurderet til 14,2 mio. kroner svarende til 13.200 kroner pr. kvadratmeter. På den anden side af muren er tvillingeejendommen med dørnumrene 7-9 vurderet til 46,5 mio. kroner svarende til en kvadratmeterpris på 47.000 kroner. Det er en forskel på 32,3 mio. kroner eller mere end tre gange så meget, som den billigste ejendom er vurderet til.

Til trods for de store millionforskelle spiller vurderingerne ikke den store rolle i hverdagen bag de grønne hoveddøre. Faktisk vidste Julie Rasmussen, der er bestyrelsesformand i andelsboligforeningen med dørnumrene 3 og 5, slet ikke, at der var forskel i vurderingerne på de to ejendomme. Heller ikke selv om hun har boet i en af Langøgades stueetager i godt og vel ti år.

»Hvad er den offentlige vurdering på ejendommen inde ved siden af,« spørger hun, da Berlingske spørger hende til værdiansættelsen.

46,5 mio. kroner, lyder svaret.

»Det er da løgn? Hold da op,« udbryder hun.

»Det er fuldstændig hen i vejret, at vores ejendom så kun er vurderet til 14,2 mio. kroner af Skat. Jeg kan slet ikke se nogen grund til, at ejendommene ikke skulle blive vurderet til det samme, da de på mange måder ligner hinanden både udvendigt og indvendigt,« siger Julie Rasmussen.

Troels Lund Poulsen

Røde ører hos Skat

Forskellen i vurderingerne undrer også ejendomsmægler med speciale i andelsboliger Martin Hyllekvist fra Andelsbutikken. Han påpeger, at forskellen tilsyneladende er uden nogen synlig årsag.

»Skat må virkelig have røde ører. Dette er et eksempel på, hvorfor Skat har kastet håndklædet i ringen,« siger Martin Hyllekvist.

Som situationen er i dag, er det både landets andelshavere og boligejere, som er ramt af Skats skæve ejendomsvurderingssystem. I 2013 rettede Rigsrevisionen en sønderlemmende kritik af det gamle systems misvisende resultater, hvilket førte til, at boligejere for en stund har kunnet ånde en smule lettet op, da ejendomsværdiskatten fortsat er fastfrosset på 2011-niveau. Men i modsætning til boligejere, betaler andelshavere ikke ejendomsværdiskat. Derimod kan prisen på en andelsboligforenings ejendom blandt andet fastsættes ud fra den offentlige vurdering, som stadig anvendes hyppigt, og derfor spiller en reel rolle, når prisen på en andelsbolig skal fastsættes.

»Det er tankevækkende, at man giver andelsboligforeninger lov til at bruge den offentlige vurdering, når de er så forskellige og forkerte – uanset hvilken af dem, der er forkert. Enten bør man fjerne systemet med maksimalpriserne, så andelslejligheder sælges til markedspriser, eller også skal man fjerne muligheden for at bruge den offentlige vurdering,« siger Martin Hyllekvist.

14BUSMick-Dyreholt-150849.jpg

Netop de to andelsforeninger på Østerbro har valgt to forskellige måder at værdisætte deres ejendomme på – delvist tvunget af de skæve vurderinger fra Skat. De lavest vurderede ejendomslejligheder ville være værdiløse, hvis foreningen brugte den offentlige vurdering, som den dyrest vurderede ejendom gør.

Derfor bruger den lavest vurderede ejendom den metode, der værdisætter andelene efter anskaffelsessummen. Men da foreningerne blev stiftet på toppen af ejendomsmarkedet lige inden finanskrisen, var prisen 37,6 millioner kroner, hvilket er højt set med eftertidens øjne.

»Den ene forening har valgt anskaffelsessummen, fordi den offentlige vurdering er sådan, at andelskronen ville have været nul. Nu bruger man anskaffelsessummen for at få en andelskrone, der er højere og mere korrekt efter min mening,« siger Martin Hyllekvist.

Boligejer

Nyt vurderingsudkast til efteråret

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) forventes at præsentere det første udkast til et nyt og mere præcist vurderingssystem til efteråret. Men indtil det nye system træder i kraft, gælder de gamle vurderinger for beboerne på Langøgade og landets øvrige 200.000 andelshavere.

Berlingske Business har bedt Skat om en kommentar til de meget forskellige vurderinger af de to ejendomme og har fået et skriftligt svar:

»Ejendomme med præcis samme antal kvadratmeter, stand, beliggenhed, byggeår, anvendelsesmuligheder og andre karakteristika skal som udgangspunkt vurderes i samme niveau. Er dette ikke tilfældet, kan der være tale om en fejl. Skat vil nu undersøge, om ejendomsvurderingerne er foretaget på et korrekt grundlag. Det kan i øvrigt oplyses, at Skatteministeriet er i gang med at udarbejde et helt nyt ejendomsvurderingssystem, som skal sikre mere retvisende ejendomsvurderinger fremadrettet.«

bolig

Det er alt for uigennemskueligt at købe på andelsmarkedet, når der på to tilsyneladende identiske andelsforeninger er så himmelråbende forskel i priserne.

Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk
DEL CITAT

Beboerne undrer sig

Netop de mange ligheder mellem de to naboejendomme på Langøgade gør, at Julie Rasmussen fra nummer 3 har svært ved at se, hvorfor bygningen hun bor i, skulle være mindre værd end den ved siden af.

»For fem år siden blev vi faktisk tilbudt at blive lagt sammen med den anden andelsboligforening, så vi ville blive en større forening. Men det ville vi ikke, fordi vi kunne se, at naboejendommen var i knap så god stand som vores,« siger hun.

Signe Vinther, der er bestyrelsesformand i naboforeningen med den højere vurdering, har også svært ved at se, hvad der kan være årsagen til forskellen i vurderingerne.

»Det er hul i hovedet, at der kan være så stor forskel, når bygningerne stort set er ens. Den eneste lille forskel, jeg umiddelbart kan få øje på, er, at lejlighederne er lidt større i den anden ejendom,« siger 26-årige Signe Vinther, der flyttede ind i nummer 7 for et års tid siden, og siden da har kunnet nyde udsigten udover trætoppene og det daglige kig til Fælledparken for enden af vejen.

Markant stigning i boligpriserne Bolig renovering. København

Seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen er også forundret over de enorme forskelle i vurderingerne.

»Det er alt for uigennemskueligt at købe på andelsmarkedet, når der på to tilsyneladende identiske andelsforeninger er så himmelråbende forskel i priserne. Så er det mere eller mindre tilfældigt, hvordan folk kommer til at sidde med deres livs største investering. Som långiver må det også være vanskeligt at belåne sådan nogle genstande i forhold til, hvordan pantet svinger. Så der er behov for, at Skats vurderinger bliver mere faste i kødet,« siger han.

Minister: Andelspriser vil eksplodere hvis prisloft fjernes

Slip priserne løs

For at komme problemet til livs mener Morten Skak, lektor i boligøkonomi ved Syddansk Universitet, ligesom Martin Hyllekvist, at systemet med maksimalpriser bør opgives, så priserne på andelsboliger bliver sat fri.

»Det betyder ikke, at man skal lade være med at oplyse, hvad ejendomsværdien er i papirerne. Men som situationen er i dag, er det uheldigt og uhensigtsmæssigt for både sælgere og købere, at vurderingerne har så stor usikkerhed i forhold til markedsprisen,« siger Morten Skak.

Han påpeger, at mange andelshavere sandsynligvis har betalt for meget for deres bolig i de tilfælde, hvor vurderingen er i den høje ende.

Tilbage på Langøgade fortryder Signe Vinther ikke sit køb af sin 66 kvadratmeters lejlighed i foreningen med den høje vurdering.

»Men jeg mener, at Skat bør få sat vurderingerne mere i system. Det er virkelig underligt, at der kan være over 30 millioner kroners forskel på de to ejendomme, der ligger op ad hinanden. De ligner hinanden, og de har samme administrator,« siger hun.

Administratoren af de to ejendomme LEA Ejendomspartner har ikke ønsket at kommentere situationen over for Berlingske Business.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen