Berlingske Business

Afdragsfriheden udløber for 70.000 familier i år

Nye tal viser, at andelen af afdragsfrie realkreditlån er faldet betydeligt det seneste år. En del af forklaringen er, at den tiårige afdragsfrihed er begyndt at udløbe for rigtig mange boligejere. Bliv klogere på, hvilke muligheder man har, hvis man vil undgå at betale fem gange så meget i ydelse om måneden.

De populære afdragsfrie lån, der blev indført i 2003, er på tilbagetog. Mens de for et år siden udgjorde 55,5 pct. af det samlede udlån, er andelen nu faldet til 53 pct. Det svarer til, at der er for omkring 34 mia. kr. færre boliglån med afdragsfrihed, viser nye tal for realkreditudlånet fra Danmarks Nationalbank.

Ifølge Realkreditrådet skyldes tilbagegangen dels , at de historisk lave renter har gjort det mere attraktivt at vælge lån med afdrag. Dels at afdragsfriheden nu for alvor er begyndt at udløbe for rigtig mange familier.

23BUSloka_F1_case02.jpg

I en rapport fra Nationalbanken fremgår det, at den tiårige afdragsfrie periode alene i 2015 ophører for omkring 70.000 familier. Det er over dobbelt så mange som i 2014, hvor 27.000 lån udløb.

"Der er ingen tvivl om, at mængden af afdragsfrie lån er faldet markant. Vi kan ikke gå ind og sætte tal på, hvor meget der skyldes det ene og det andet. Men vi kan se, at op mod halvdelen af de låntagere med afdragsfrie lån, der udløber, vælger at afdrage. Og det har selvfølgelig også bidraget til, at der er færre afdragsfrie lån," siger Peter Jayaswal, underdirektør i Realkreditrådet.

ss

Når afdragsfriheden udløber, skal låntageren som udgangspunkt begynde at afdrage, hvilket giver 20 år til at tilbagebetale gælden. Beregninger fra BRFkredits hjemmeside viser, at det vil medføre en stigning i ydelsen på 415 pct., hvis man har et F1-lån på 1 mio. kr., hvor afdragsfriheden udløber per 1. januar 2016.

Det svarer til, at man skal betale 4.690 kr. om måneden efter skat i stedet for 910 kr. Har man et fastforrentet 4 pct. lån, stiger ydelsen kun 92 pct. fra 2.870 kr. til 5.500 kr.

Hvis man ikke har råd eller lyst til at betale så meget mere om måneden, kan man optage et nyt 30-årigt lån med afdrag. På den måde har man 30 år i stedet for 20 år til at afvikle gælden, hvilket gør ydelsen mindre, forklarer Peter Jayaswal.

Boligguld

Man kan desuden forsøge at få et lån med en ny afdragsfri periode på 10 år. Men ifølge Forbrugerrådet Tænk er den mulighed primært forbeholdt dem med luft i økonomien og friværdi i boligen.

Det skyldes, at man kun kan få et nyt afdragsfrit lån svarende til 80 pct. af boligens værdi. Hvis belåningsgraden er højere end det, er det ikke sikkert, at man kan blive godkendt. Og hvis man kan, bliver man nødt til at finde andre finansieringsalternativer end et realkreditlån for den del, der overstiger 80 pct. af boligens værdi - hvilket hurtigt kan blive meget dyrt.

RB PLUS Nyt udkantsudspil får blandet modtagelse

Har man muligheden for at betale afdrag, er det til gengæld et godt tidspunkt at begynde, påpeger Peter Jayaswal.

”De lave renter sørger for, at boligejerne barberer mere af gælden. Rentefaldet betyder nemlig, at der er mere plads til at afdrage. Afdragene stiger automatisk på rentetilpasningslånene, mens afdragene på fastforrentede lån stiger via omlægninger," forklarer han.

De seneste seks år er afdragene på et typisk realkreditlån steget fra ca. 1.600 kr. om måneden til godt 2.500 kr. pr. måned. Det svarer til en stigning på 900 kr. om måneden eller 11.000 kr. om året.

RB Plus: Rabatstørrelse til billige huse får kritik

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen