Berlingske Business

Ældre driver fremgangen på boligmarkedet

bolighandel

Det er en udbredt myte, at unge førstegangskøbere ofte handler bolig og puster liv i boligmarkedet. Det er faktisk det stik modsatte, som er tilfældet. De lidt ældre handler langt flere boliger end unge, viser ny opgørelse.

Det er lidt ældre eller mere modne købere, som er den vigtigste årsag til den aktuelle fremgang på det danske boligmarked.

Det viser tal fra ejendomsmæglerkæden, Home.

Salget af huse er steget med hele 22 procent i de første otte måneder af i år, når der sammenlignes med samme periode året før, mens priserne på landsplan er steget med tæt ved syv procent over det sidste år.

Men det er ikke unge førstegangskøbere, som sætter fart på boligmarkedet, sådan som det ofte siges.

Der er lidt flere - også af de unge under 25 år og mellem 25 til 34 år - der køber bolig.

Men fremgangen i handelsaktiviteten på henholdsvis 15 og 21 procent blandt unge er mindre, end for andre aldersgrupper. De unge har også købt færre boliger end den generelle fremgang i markedet på 22 procent.

Mere gas bliver der givet blandt de lidt mere erfarne boligkøbere, som typisk køber deres anden ejerbolig i livet. De 45 til 54 årige tegner sig således i år for en stigning på 24 procent i antallet af hushandler. Men de 55 til 64 årig topper med en fremgang på hele 31 procent.

»Vi mangler stadig at få unge på udkig efter deres første hus helt op i gear. Det er dem, der for alvor kan sætte gang i boligmarkedets store flyttehjul,« siger Mads Ellegaard, relationschef i Home.

I Region Hovedstaden, hvor boligmarkedet har mest fart på, kan de yngre boligkøbere i endnu mindre grad tage æren for fremgangen på boligmarkedet. Den generelle fremgang i antallet af handler i regionen er på 15 procent i forhold til sidste år, men for køberne under 25 år, er der slet ingen fremgang, og de 25-34 årige nøjes med et øget aktivitetsniveau på 11 procent. Så også her er det de lidt ældre boligkøbere, der trækker læsset.

»Lejlighedspriserne, men også huspriserne er steget en del i løbet af det seneste års tid, og det gør det sværere for unge familier at etablere sig i eget hus i hovedstaden, hvis ikke de har friværdi med sig fra et lejlighedssalg. Der er trods alt mange familier, der ikke har råd til en ejerbolig til 3,5 til 4,0 millioner kroner, som ikke er en ualmindelig pris i hovedstaden,« siger Mads Ellegaard fra Home.

Det er dog ikke lysten til at få foden under eget bord der mangler, vurderer Home-chefen.

Ifølge en spørgeundersøgelse hvor YouGov har spurgt danskerne om, »hvilke større investeringer de drømmer om at få råd til,« er der masser af unge, der drømmer om at investere i egen bolig.

Der er ifølge undersøgelsen 46 procent af de adspurgte i alderen 18 til 34 år, som ønsker større investeringer i en bolig, hvis økonomien tillader det, mens det kun er ti procent i alderen 55 til 74 år, fremgår det.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen