Berlingske Business

Kold dukkert til Royal Unibrew på varm aktiedag

USA-FED/COMMUNICATIONS
Ben Bernanke, chef for den amerikanske centralbank. Foto:

Ben Bernanke var mild i mælet, og aktierne blev vilde i varmen hele vejen fra Asien til Europa, hvor også det danske eliteindeks C20 Cap torsdag nyder godt af, at den amerikanske centralbankchef onsdag aften forsikrede om, at Federal Reserve fortsat vil stimulere den amerikanske økonomi trods tegn på bedring i de seneste nøgletal.

Ved middagstid torsdag ligger eliteindekset fortsat stabile 0,8 pct. højere i 583,83 med fire aktier på rekordkurs: Coloplast, der løftes yderligere 1,1 pct. til 339,80 efter onsdagens lukkekursrekord i 336,30 kr., DSV, der satte lukkekursrekord onsdag i 148,50 kr. og torsdag stiger 0,2 pct. til 148,80 kr., Topdanmark, som stiger 0,7 pct. til 155,90 kr. efter lukkekursrekorden i 154,90 kr. onsdag og Tryg, som satte lukkekursrekord i 510 kr. i midten af maj og torsdag stiger 0,9 pct. til 512 kr.

- Vi ser et pænt positivt marked. Det er lykkes centralbankerne at italesætte, at de ikke vil stoppe stimuli, før der er evidens for en solid bedring af beskæftigelsen, og dermed har de fjernet den frygt, vi så før sommeren, kommenterer aktiehandler i Jyske Bank Kim Sejdelin og fortsætter:

- Reaktionen er måske lidt for positiv. Vi har inddiskonteret, at de lave renteniveau er på vej til at give øget vækst og bedre toplinjer hos selskaberne. Så vi har taget forskud på glæderne. Det, der måske kan katalysere en modreaktion, er, hvis regnskaberne ikke bekræfter, at det er tilfældet.

Den positive inspiration fra USA suppleres af selskabsspecifikke nyheder for række af de danske aktieselskaber.

Den norske bank DNB har sænket sit kursmål for aktien i FLSmidth til 280 kr. fra tidligere 320 kr. Og ABG Sundal Collier sænker sit med knap 11 pct. til 250 kr. Men det hindrer ikke aktien i at stige 2,7 pct. til 273,30 kr.

Det placerer aktien i toppen af C20 Cap-indekset sammen med den volatile tvilling Vestas, der stiger 2 pct. til 91,60 kr.

TDC er blevet tilføjet til Goldman Sachs' "conviction buy"-liste - en samling aktier, den amerikanske storbank har et særligt godt øje til. TDC-aktien løftes med 0,6 pct. til 47,49 kr.

Efter onsdagens positive regnskabsoplevelse fra Tryg har Danske Bank løftet kursmålet for forsikringsaktien til 630 kr. mod tidligere 570 kr. Anbefalingen er stadig "køb". Regnskabet for andet kvartal var på flere punkter bedre, end de fleste analytikere havde ventet. Og flere finanshuse har reageret med positive ændringer af anbefalinger og kursmål. Nordea løfter sit kursmål til 560 kr. fra tidligere 545 kr. Men ABG Sundal Collier går den modsatte vej og sænker sit kursmål til 530 kr. fra tidligere 535 kr.

Citigroup vender sympatien mod Mærsk-aktien. Børshuset er positivt stemt over for Maersk Lines alliance med de to største konkurrenter på containermarkedet, CMA CGM og MSC, der skal sikre lavere omkostninger og tage kampen op mod overkapacitet. Derfor hæves anbefalingen af aktien til "neutral" fra "salg".

Yderligere har Jyske Banks A.P. Møller - Mærsk-analytiker, Frans Høyer, sluppet sin 1 år gamle salgsanbefaling og anbefaler nu et køb af aktierne med kursmålet 48.000 kr. mod tidligere 37.000 kr.

Desuden hæver Alm. Brand sin anbefaling af Mærsk-aktierne til "neutral" fra tidligere "sælg" og kursmålet til 47.000 kr. fra tidligere 40.000 kr.

Mærsks B-aktie stiger 1,3 pct. til 44,240 kr.

Uden for eliteindekset får Royal Unibrew-aktien en kold dukkert med et kursfald på 5,5 pct. til 517 kr. Bryggerikoncernen har købt Finlands næststørste bryggerikoncern, Hartwall, for 2,8 mia. kr., af hollandske Heineken. Royal Unibrews egen markedsværdi inden købet lå på 5,5 mia. kr. så der er tale om et køb af betydelig størrelse. Royal Unibrew stopper derfor aktietilbagekøb og udbetalingen af udbytte midlertidigt indtil 2015, oplyser koncernen, og det er ikke den slags nyheder, investorerne tørster efter.

Hos Sydbank noterer analytiker Morten Imsgaard, at Royal Unibrew sender regningen for opkøbet videre til investorerne, der må undvære udbytte og aktietilbagekøb.

- Det betyder, at investeringscasen vender 180 grader. Fra et uhyre stabilt cash flow er det nu en helt ny investering, hvor man skal indregne integration af et stort opkøb, og hvor aktietilbagekøb og ordinært udbytte også stopper i 2014, siger han til Ritzau Finans.

Anderledes positiv modtages ALK-Abellós meddelelse om positive resultater fra det andet af to pivotale fase 3-studier med den nye tabletvaccine mod luftvejslidelser forårsager af husstøvmider. MITRA-studiet mødte sit primære mål er viser en "signifikant reduktion af risikoen for moderate til svære astma-aksacerbationer", skriver ALK-Abellóde. Investorerne kvitterer med en kursstigning på 1,6 pct. til 450 kr.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen