Berlingske Business

Fed-udtalelser sender asiatiske aktier lavere

USA-FED/
Investorerne reagerer på udtalelser fra Federal Reserves topchef Foto:

De asiatiske aktiemarkeder ligger med kursfald mandag morgen.

Investorerne reagerer på udtalelser fra Federal Reserves topchef i Dallas, Richard Fisher, der i en tale i Sydney natten til mandag understregede, at det er nødvendigt at moderere de pengepolitiske lempelser samt at vende tilbage til en normal pengepolitik snarest muligt.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger med et fald på 0,2 pct. først på eftermiddagen i den centralasiatiske tidszone.

- Det hele handler om Fishers tale. Vi er begyndt at se en lille ændring i retorikken fra Federal Reserve, og flere og flere fremhæver omkostningerne ved de kvantitative lempelser. Centralbankens retorik har bestemt været mere stram end markederne havde forventet i de sidste par uger, siger markedsstrateg Chris Weston fra IG Ltd i Melbourne til Bloomberg News.

28BUScentralbanken_Business

Richard Fisher, der ikke har stemmeret i Federal Reserves rente-komite, noterede i talen, at det var vigtigt, at Federal Reserve fastholdt de kvantitative lempelser ved det seneste pengepolitiske møde, men understregede, at det er nødvendigt at moderere lempelserne samt at vende tilbage til en normal pengepolitik snarest muligt.

Richard Fishers udtalelser vendte de ellers positive markeder, som var kommet godt fra start efter endnu et sæt positive PMI-data fra Kina.

I Tokyo falder falder det toneangivende Nikkei 225-indeks 0,9 pct., hvilket også gælder for det bredere Topix-indeks.

På de kinesiske markeder begræses kursfaldene af de kinesiske indkøbschefernes indeks for servicesektoren. Indekset steg til 56,3 i oktober fra 55,4 måneden før, og de gode data kommer efter fredagens positive PMI-data for fremstillingsindustrien, som viste en stigning til 51,4 fra 51,1 i september.

Aktieugebrevet041113_Business

Shanghai Composite og CSI 300 falder begge 0,1 pct., mens Hang Seng-indekset i Hongkong ligger med et fald på 0,2 pct.

Blandt de øvrige asiatiske børser ligger Sydkoreas Kospi-indeks med et fald på 0,5 pct., Taiwans Taiex-indeks falder 0,4 pct., mens Singapores Straits Times til gengæld ligger med et plus på 0,2 pct.

Futures på de amerikanske aktieindeks - Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq - handles med stigninger på godt 0,2 pct. i Asien.


Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen